3 tips til worldbuilding – når du skriver fantasy eller science fiction

Øglejægerne

I Øglejægerne arbejdede jeg rigtig meget med universets opbygning. Omslag: BrethDesign

Vil du gerne skrive en fantasyroman? Eller måske science fiction? Så er du ikke alene. Jeg møder rigtig mange mennesker – både forfattere og folk med diverse forskellige jobs, der drømmer om (eller så småt er i gang med) at skrive en roman. Og meget, meget ofte er den roman en fantasyroman.

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg primært har begået mig i de realistiske genrer, siden jeg debuterede med ungdomsromanen Hjerte i vente i 2009. Jeg har dog også skrevet fantasy – både havfrueserien Havets Tåre, den letlæste sørøverserie Søstre på De Syv Have, eventyrserien De sidste vindulve og et par (delvist) overnaturlige gysere.

Jeg er dog også én af dem, der altid har drømt om at skrive en (mellem-)stor, episk fantasyroman. Og faktisk var det første romanmanus jeg færdiggjorde netop det – 200 sider om den forældreløse pige, Nadi, der søgte efter sit folk og undervejs fandt ud af, at hun var forudbestemt til at redde landet fra de frygtede Sjælespisere.

Det viste sig dog hurtigt at være sværere end først antaget at skrive en roman i de fantastiske genrer, og Sjælespiserne er heller aldrig blevet udgivet. Den var simpelthen ikke god nok. Siden har jeg vekslet mellem at tro, jeg ikke kunne skrive langt fantasy/science fiction – og at skrive lidt på diverse projekter. Men aldrig rigtig seriøst, for hvad nu, hvis jeg ikke kunne?

Øglejægerne

Til sidst kunne jeg dog mærke, at jeg sad med et manus, som SKULLE skrives. Og det lykkedes! Til maj udkommer min første, lange roman, der er en blanding af fantasy og science fiction. Den hedder Øglejægerne og foregår på planeten Nærv, hvor 17årige Ærild lever et hårdt liv i en menneskeskabt koloni.

Da hans lillesøster bliver taget af parasitter, sværger han hævn. Men løftet hvirvler ham ind i en langt større kamp, og snart må han sande, at det kræver store ofre at redde sit folk.

Jeg vil rigtig gerne dele nogle af de tanker, jeg har gjort mig, da jeg skrev Øglejægerne med jer her på bloggen. Og i første omgang har jeg derfor valgt at skrive et indlæg med tips til worldbuilding. Det viste sig nemlig at noget af det, der tog længst tid og krævede mest omskrivning for mig var universopbygningen. For hvordan opbygger man et univers fra bunden af? Og hvor meget kan det ligne vores eget?

Nedenfor har jeg derfor samlet 3 tips til worldbuilding, som forhåbentligt kan inspirere dig, der også vil skrive fantasy eller science fiction.

  1. Din verden behøver ikke være unik – men den skal hænge sammen

Du har måske læst super originale fantasyromaner, hvor alle væsner, geologien og lignende er meget anderledes end vi kender det fra Jorden. Måske syntes du, at det var mega fedt. Og har selv en idé til, hvordan du kan lave din egen verden unik. Hvis du virkelig synes, det er sjovt at opbygge en verden, så kan du sagtens starte her. Med at tegne kort og finde på folkeslag, væsner, sprog og lignende. Bare husk, at det ikke må overtage alt. Historien, plottet og personerne skal stadig kunne bære – en sej, unik verden er ikke nok.

Men hvis du ikke har lyst til at opfinde dit eget sprog eller lave en super sær geologi, så er det også ok. Masser af fantasy og science fiction foregår i verdener, der egentlig ligner vores ret meget, tænk bare på Game of Thrones, der siges at være inspireret af Rosekrigene.

Da jeg skrev Søstre på De Syv Have, lod jeg mig løst inspirere af 1700-tallet, men tilføjede magiske væsner og magi. Da jeg skrev De Sidste Vindulve, lod jeg mig løst inspirere af 1400-tallet – og tilføjede bevingede ulve og magi. I Havets Tåre kunne jeg genbruge vores egen verden, men skulle opfinde havfolkets verden. Her lod jeg mig inspirere af en blanding af folkesagn, fri fantasi og film/bøger om havfruer.

Havets Tåre

I Havets Tåre kunne jeg kombinere vores verden med en fiktiv havfrue-verden. Omslag: BrethDesign

Selvom Øglejægerne foregår på en helt anden planet end Jorden, så ligner geologien alligevel meget vores. Det er også derfor, at en gruppe mennesker er rejst dertil og har lavet en koloni, efter Jorden blev besat af parasitter.

Jeg kunne godt have valgt at gøre himlen lyserød eller sige, at det regnede med magi eller lignende. Men for at være helt ærlig var jeg meget mere interesseret i at fortælle historien om Ærilds udvikling, og til det formål gav det ingen mening at have lyserøde himle og magiregn.

Men grundlæggende er det vigtigste altså ikke, at din verden er unik, men at den hænger sammen og virker troværdig. Uanset om den er tæt på eller langt fra vores egen.

  1. Din hovedperson skal være troværdig – uanset art

Det er vigtigere, at dine karakterer er levende og runde, end at de har tusind specielle karaktertræk, fordi de er aliens/dværge/elvere/something.

Selvfølgelig er det vigtigt at have styr på deres arts kendetegn og skikke – især hvis det er en art, som læseren ikke kender på forhånd (ligesom øgle/menneske-hybriderne i Øglejægerne), men det er også vigtigt at skabe identifikation.

For mig er den bedste måde at skabe identifikation at skabe en hovedperson, der er både rund og kantet – ligesom et menneske. Som har både gode og dårlige sider, og gerne én, som kommer i konflikt med sig selv.

Ærild i Øglejægerne er både følsom og temperamentsfuld. Han lader nemt vreden løbe af med sig – men som regel for at undgå uretfærdigheder over for andre. Og så får han meget svært ved at deale med sandheden om, hvem han er. Følelsesmæssigt kunne han altså lige så godt være et menneske, som en vårlener (øgle/menneske-hybrid).

Faktisk arbejdede jeg en overgang med en udgave af øgle/menneske-hybriderne, der ikke havde følelser på samme måde som mennesker – fx ikke kunne forelske sig. Men sandt at sige blev det ret kedeligt for mig at skrive om. Så jeg gik tilbage til, at deres følelsesliv var menneskeligt inspireret.

Det med nuancerne gælder i øvrigt også bipersoner og modstandere. Det virker desuden mest troværdigt, hvis de har deres egen motivation for at følge eller kæmpe imod hovedpersonen, og hvis din roman er rigtig lang, kan der måske også være plads til at udfolde et egentligt plot for de vigtigste bikarakterer – fx en kærlighedshistorie eller en spejlhistorie til hovedpersonens historie.

Og husk, at selvom der findes arketyper, der tit kobles med forskellige typer af historier, så behøver du jo ikke følge disse. Du kan sagtens skrive om en trold, der bliver forelsket, eller en elver, der er grim.

Læs også: Sådan skaber du en troværdig hovedperson til din roman

  1. Skriv din verden frem

Du behøver ikke kende hele din verden, når du går i gang. Du kan sagtens skrive den frem. På den måde går du faktisk på opdagelse i den sammen med din hovedperson. Det eneste du skal være opmærksom på, hvis du arbejder sådan (og det gør jeg!) er, at du ofte kommer til at omskrive mere, end hvis det hele var planlagt på forhånd.

Du har måske en idé her og en idé der. Måske en bid dialog, en kærlighedshistorie eller en idé til en karakter, som du fornemmer ikke er helt menneskelig – men du ved ikke, om han er vampyr eller noget helt andet, endnu ukendt.

Du behøver ikke nødvendigvis beslutte det på forhånd. Du kan sagtens skrive det frem!

Jeg arbejdede på både univers og væsner i universet helt frem til allersidste redigering af manus til Øglejægerne. Og jeg brugte betalæsere og redaktører til at læse med, så jeg kunne se, om de forstod, hvordan universet hang sammen, og hvordan de forskellige arter/væsner ”var” (også dyrelivet).

På den måde får man også luget ud i mærkelige fejl – fx havde jeg beskrevet en flyveøgle, som gemte næbbet under sin arm. Så spurgte min redaktør: ”Har flyveøglerne arme? Det ville jeg gerne have vidst noget før”. Men flyveøglerne havde slet ikke arme – det var simpelthen en skrivefejl. Den gemte næbbet under vingen. Alligevel synes jeg tydeligt det viser, at som læser ved man jo kun det, man får præsenteret om universet.

Jeg har både lavet kort og beskrivelser af folkeslag og geologi undervejs – men jeg må indrømme, at de allerbedste idéer opstod, mens jeg skrev. Hvis det også er sådan for dig, så er det bare om at komme i gang – måske med hurtigskrivning eller under NaNoWriMo. Bare husk, at der ikke er noget galt med omskrivning (udover, at det tager tid).

Øglejægernes anslag har jeg omskrevet 4-5 gange. Og jeg har skrevet hele bogen forfra (!) én gang, samt redigeret store dele af bogen efterfølgende. Hele slutningen blev også skrevet om.

Læs også: 3 tips til at skrive hurtigt og bedre

God skrivelyst

Det er nok aldrig a piece of cake at skrive en lang bog. Men det er en spændende udfordring – som sagtens kan starte med at du skriver den første side nu!

Hvis du har andre spørgsmål til worldbuilding eller skriveprocessen omkring Øglejægerne, er du velkommen til at skrive dem i en kommentar nedenfor.

Læs også: Du kan også skrive en bog på en måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.