
DREAM CATCHER (2023). 80×100 cm. Akryl på genbrugslærred. (solgt)
Jeg maler ekspressivt og super taktilt og blander gerne materialer som garn, reb og kul med akryl og akvarel, ligesom jeg ofte benytter genbrugsmaterialer i min proces. Jeg maler lag på lag, ofte med spatel eller fingre og går tilbage til maleriet over flere dage. Dybden tegner jeg med kontraster – mørke og lys – det brede og det smalle – jeg er vild med kontraster.
Mine croquis-skitser er gerne tegnet med en ekspressiv streg – livlig blyant, rødkridt eller kul, hvor fokus er på det dynamiske og følelsen i skitsen, der gerne må være uperfekt, asynkron, ufærdig – menneskelig. Croquis-skisterne er tegnet på tid efter levende model.
Jeg laver også mindre skulpturer, fortrinsvis kvindeskitser. Også her er fokus på følelser og udtryk frem for realisme, og skulpturerne fremstår ofte både færdige og ufærdige på samme tid.
I min kunst møder det rationelle det relationelle, det følelsesmæssige får lov at eksplodere – eller at eksistere stille og underspillet. Jeg forsøger at arbejde på tværs af materialer og uden grænser, og inddrager fx også tekst og poesi i mine nyeste værker.
Som det også ses på hjemmesiden her er jeg forfatter. Jeg debuterede i 2009 med ungdomsromanen Hjerte i vente og har været fuldtidsforfatter siden 2011. Jeg fokuserede 100% på mit forfattervirke indtil 2023, hvor jeg igen begyndte at male. I 2025 udstillede jeg for første gang mine malerier og skulpturer.
Kontakt mig gerne for udstilling, repræsentation og salg, eller se kunstner-CV længere nede.
Malerier

SUNRISE I og II (2023). 20×20 cm. Akrylmix på standartlærred (solgt)

SUNRISE I og II (2023). 20×20 cm. Akrylmix på standartlærred (solgt)

HOPE (2025). 100×100. Akryl på kvalitetslærred

JOYFUL (2025). 70×90 cm. Akryl og akvarel på genbrugslærred.

PEACE (2025). 100×120 cm. Akryl på kvalitetslærred.

A THOUSAND BIRDS (2024), 24×30 cm., Akryl på kvalitetslærred.

LOVE (2025), Akryl og akvarel på genbrugslærred, 30×40 cm.

RAW (2025), mixed media på genbrugslærred, 24×30 cm.

STRENGTH (2023), 18×24, Akrylmix på genbrugslærred
Croquis

FREE (2023), kul på papir, 20×30 cm.

SOFT (2024), kul på papir, 20×30 cm.

SPIRIT (2024), kul på papir, 20×30 cm.

PEACE (2024), kul på papir, 20×30 cm.
Flere værker kan ses ved henvendelse.
KUNSTNER-CV
Soloudstilling (2026): maleri, tegning, skulptur, Vallensbæk Sogn
DET UPERFEKT MENNESKELIGE (2026), soloudstilling (croquis, maleri, skulptur), Vallensbæk Kunstforening
2 SKULPTURER (2026), Gruppeudstilling: Nytårstaffel, Vallensbæk Kunstforening
A THOUSAND BIRDS (2025), soloudstilling (maleri og skulptur), Opstandelseskirken i Albertslund
1 KULTEGNING (2025), croquisudstilling (gruppe) v. Hvidovre Kunstforening på Risagergaard
A THOUSAND BIRDS (2025), soloudstilling (maleri og skulptur), Taastrup Nykirke
CROQUIS OG TEGNING I UDVALG (2011), fællesudstilling, Borups Højskoles Sommerkursus
TILFÆLDIGHED OG BESLUTTETHED (2011), Foto og collage, N. Zahle Seminarium
ROMANER OG NOVELLER (2009 og frem), udgivet på bl.a. Gyldendal, Høst & Søn, Dansklærerforeningens Forlag, Gad, Straarup, Facet, Elysion, Alinea m.fl.
2 MALERIER (2005), Borgernes Billeder, Albertslund Rådhus
PERFECT (2006), 1 skulptur, Billedkunst Udstilling, Høje Taastrup Gymnasium
SØLVSTI (2005), maleri, tekst og skulptur, Billedkunst Udstilling, Høje Taastrup Gymnasium
SURREALISME (2005), vægmaleri, Høje Taastrup Gymnasium
MALERI OG TEGNING I UDVALG (2000), Afsluttende udstilling på Billedskolens Sommerkoloni
MALERI OG TEGNING I UDVALG (2000), Albertslund Billedskoles udstilling, Albertslund Bibliotek
NOAHS ARK (1999), Kalkmaleri, Albertslund Billedskoles udstilling, Albertslund Bibliotek
MALERI OG TEGNING I UDVALG (1998), Afsluttende udstilling på Billedskolens Sommerkoloni
JULESTJERNE (1998), Dagens Tegning 24/12 1998, Kids EON
TROLD (1995), maleri, børn udstiller på Albertslund Bibliotek
