Forfatterbesøg

Foredrag med Camilla Wandahl


Jeg har mange års erfaring med foredrag og undervisning på skoler, biblioteker, skriveskoler og institutioner. Jeg er fleksibel, alsidig og nærværende og sætter det direkte møde højt.

Både som foredragsholder og underviser har jeg mange års skriveerfaring og et stort bagkatalog at fortælle ud fra. Jeg kender til de fleste teknikker og faldgrupper i processen med at gå fra idé til færdig bog og har været en aktiv del af forfatterbranchen siden 2009 – og før det arrangerede jeg skrivekurser i regi af Håbefulde Unge Forfattere.

Jeg fortæller meget gerne om mine bøger og skriveproces, inspiration, undervisning mv. på skriveskoler, skrivehold, gymnasier, biblioteker, CFU, i kirker mv. – det er super skønt med engagerede tilhørere 🙂

Det siger I

”Jeg arbejder på et bibliotek og har samarbejdet med Camilla om et projekt med fokus på læselyst for 6.-7. klasser. Camilla er lige dele engageret, kreativ og dygtig. En inspirerende oplægsholder, en velskrivende forfatter og en tillidsvækkende samarbejdspartner. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med hende i fremtiden!”

– Stine Liberty Svenningsen, biblioteksformidler

Foto: Celina Nødvig Engelbrecht

Øglejægerne

Omslag: Mette Breth

Øglejægerne

Hvordan fik jeg idéen til Øglejægerne? Hvordan researcher jeg? Hvordan strukturerer jeg plottet og arbejder med karaktererne? Hvad handler bogen om? Og hvordan skriver man selv en roman?

Øglejægerne er en actionfyldt serie om Ærilds kamp for at redde sin søster, der er blevet taget af parasitter. Undervejs må han rejse til Kloens Klippe med sin fætter for at tæmme en flyveøgle og samarbejde med den oprørske Dagur, og da han endelig finder sin søster, må han beslutte, hvor meget han er villig til at ofre for at redde sit folk.

Jeg tilpasser til målgruppen – på mellemtrinnet inddrager jeg fx også mine fantasyserier De Sidste Vind-ulve, Søstre på De Syv Have og Havets Tåre for de mindre stærke læsere, ligesom jeg i udskolingen trækker paralleller til Tvillingefuglene og et par af mine ungdomsromaner.

Foredraget kan bookes fra 4.-10. klasse samt af biblioteker, gymnasier, skriveskoler og fantasyfestivaler og varer ca. en time inkl. spørgsmål.

Kreativ skrivning

Hvordan skriver man realistiske karakterer? Skruer et godt plot sammen? Skriver fantasy, sci fi eller romantik? Får sproget til at gnistre og dialogen til at leve?

Jeg har arbejdet professionelt i forfatterbranchen siden 2009 og fortæller med udgangspunkt i mit forfatterskab  om skriveteknik, proces, inspiration, faldgruber og vejen fra idé til færdig, udgiven bog. Der er tonsvis af inspiration og tips til dig, der drømmer om at blive forfatter.

Jeg tilpasser gerne foredraget, så det handler om fx fantasy eller karakterer, ligesom det kan udvides til en kort workshop med skriveøvelser.

Forfatterbesøget kan bookes af skriveskoler, skoler, institutioner, biblioteker, kirker, festivaler, gymnasier mm.

Dette forfatterbesøg er kun for børn, unge og voksne, der selv ønsker at deltage og som har interesse i skrivning.  For 8-10årige kan jeg tilpasse, så der også indgår tegneøvelser.

 

 

Pigehygge

Super hyggelig event, hvor Camilla fortæller om sine bøger, der er fulde af kærlighed, venskab og alt det andet, der er vigtigt, når man er 9-14 år. Bagefter bliver der tid til spørgsmål, popcorn og et par skriveøvelser i bøgernes universer, så husk en notesblok!

Hvordan får Camilla inspiration? Handler bøgerne om hende selv? Og hvordan kan du selv skrive en roman?

Camilla taler især om Veninder for altid, Alt om at være pige og Kram og Kakao, men inddrager også gerne andre af sine bøger fx Øglejægerne og Havets Tåre.

Forfatterbesøget kan bookes af skoler, sfo’er, klubber, skrivehold, kirker, festivaler mm. og varer ca to timer.

Økonomi

Kontakt mig for nærmere info og priser. Husk at det er muligt at søge Statens Kunstfond om støtte til arrangementer.

Vil du høre nærmere?

Book

Foto: Celina Nødvig Engelbrecht