Plotmodellen for begyndere – sådan får du styr på dit plot

Plotmodel for begyndere

Denne plotmodel for begyndere kan hjælpe dig i gang med at skrive den film eller bog, du drømmer om. Layout: Camilla Wandahl

Plotmodellen for begyndere er en nem og overskuelig plotmodel til at skrive bøger og film. Den kan bruges både af forfatterspirer og folkeskolelever og på skrivekurser. 

Jeg har allerede præsenteret jer for Den Avancerede Plotmodel, og jeg kan se, at I er glade for indlægget.

Derfor vil jeg i dette indlæg fortælle om en mere enkel udgave af modellen, som jeg udviklede, da jeg efter at have undervist et holdt talentfulde og ambitiøse 12-15årige forfatterspirer på Brønderslev Forfatterskole for børn og unge skulle have modellen med ud i folkeskolen.

Siden har jeg brugt modellen til at undervise flere 6. klasser, og det er min foretrukne model i øjeblikket på grund af dens enkelhed.

Før jeg lavede denne model, brugte jeg en cirkulær plotmodel både til mine egne bøger og når jeg underviste. Den bruger jeg stadig sommetider, og jeg ved, at den også stadig bliver brugt i undervisningen.

Men i dette indlæg handler det om Plotmodellen for begyndere som altså også sagtens kan bruges privat (og af voksne) til fx at skrive en roman derhjemme.

Plotmodel til noveller?

Jeg udformede oprindeligt modellen som værktøj til at skrive bøger og film, men den kan sagtens bruges som inspiration til novelleskrivning (og analyse), selvom det måske kan kræve lidt forklaring at overføre den til novellegenren.

Ofte (men ikke altid!) starter noveller nemlig direkte i point of attack eller point of no return, og det er okay. Hvis du tidligere har arbejdet med berettermodellen, kender du måske allerede point of no return? Det er det tidspunkt, hvor historien går rigtigt i gang.

Jeg synes især Plotmodellen for begyndere er en hjælp til at få styr på sine vendepunkter og midtpunktet samt klimaks. Og hvis der er styr på det, så hænger din novelle som regel relativt godt sammen.

Plotmodellen for begyndere – forklaring af modellen

Plotmodellen kan som nævnt både bruges til noveller, romaner og film. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget og hvad du skal skrive i de forskellige “punkter” afhængigt af, hvad du er ved at skrive.

Men en god idé er at starte med at tage et papir og tegne modellen af (eller printe den ud) og så udfylde nedenstående med stikord, efterhånden som du bliver inspireret og får idéer til det.

Start

Til at starte med skal du skabe en setting. Det gælder om at præsentere hovedpersonen, miljøet som det er, inden historien går i gang og de aller vigtigste bipersoner, der allerede er i hovedpersonens liv. Det kan fx være hovedpersonens bedste ven eller forældre.

Film, fx Disneyfilm, er mega gode til det her. Uden vi rigtigt opdager det, ved vi pludselig alt det, vi har brug for at vide om hovedpersonens liv, og så kan filmen gå “rigtigt” i gang.

Grunden til at dette punkt er vigtigt er, at hvis du ikke kender personen, ved du heller ikke, hvordan han eller hun vil reagere på point of attack og 1. vendepunkt.

Der er fx ret stor forskel på, hvordan Mickey Mouse og Fedtmule ville reagere på at blive suget op i et rumskib, ik’? Og når vi kender karakterne, kan vi bedre identificere os med deres reaktion.

Du kan læse mere om at skabe en troværdig hovedperson i dette indlæg.

Point of attack

SÅ sker der noget!

Point of attack er, som navnet antyder, det tidspunkt, hvor hovedpersonens hverdag bliver “angrebet”. Det behøver bestemt ikke at være et angreb i bogstavelig forstand – meget ofte er det fx en telefonopringning eller et brev.

Det kan være, at hovedpersonen får at vide, at familien skal flytte, eller at han mister sit arbejde. Hvad vil han stille op med den viden? Hvordan vil det ændre hans liv (og ham selv)? Det er det, resten af filmen/bogen kommer til at handle om.

1. Vendepunkt

I første vendepunkt træffer helten et valg og indtræder i “den nye verden”.

Det kan fx være, at han går gennem porten til en rigtig “ny verden”, starter på en ny skole, melder sig ind på en datingside eller køber en hund.

I kærlighedshistorier er det som regel her, de elskende mødes (eller bliver tvunget sammen) for første gang. Og i mere actionagtige film, er det her hovedpersonen drager afsted på missionen.

Midtpunktet

I midtpunktet sker der ofte en “kamp” på liv og død.

Det kan både være en rigtig kamp med action, men det kan også være en følelsesmæssig kamp i hovedpersonen eller et skænderi med vigtige bipersoner.

I kærlighedsromaner er det ofte symboliseret ved at de elskende kysser eller på anden vis “comitter sig”. Du kan læse mere om at skrive kærlighedsnoveller her.

Det kan også være her, at der bliver opdaget en stor sandhed. Hvis hovedpersonen har ledt efter sin forsvundne far, kan det fx være her, han opdager, hvor faren er. Men endnu ikke ved, hvordan han skal redde ham!

Man kan sige, at hele første halvdel af bogen leder op mod midtpunktet og hele anden halvdel af bogen leder fra midtpunktet mod klimaks og slutningen. På den måde er midtpunktet faktisk et ret vigtigt sted i bogen/filmen.

2. Vendepunkt – Noget går helt galt

Det klogeste jeg nogensinde har hørt om 2. vendepunkt, var Ida Maria Rydén, der på et kursus på Den Danske Filmskoles Efteruddannelse sagde, at her skete ofte “det modsatte” af i 1. vendepunkt. Så hvis man indtræder i en ny verden i 1. vendepunkt, forlader man den i 2. vendepunkt.

Dette kan også komme til udslag i en kærlighedshistorie, hvor de to hovedpersoner, der fik hinanden i midtpunktet, nu mister hinanden igen.

2. vendepunkt efterfølges ofte af et All is lost-moment (ordet er hentet fra Blake Snyders bog “Save The Cat”), hvor hovedpersonen fortryder og har mistet alt – måske er han uvenner med alle og missionen ser ud til at være fuldstændig fejlet.

Men det er den heldigvis ikke – viser det sig i (og efter) klimaks.

Klimaks – Den endelige kamp!

Nu er det tid til, at alle konflikterne og alt det der er “lost” skal løses!

Hvis du synes, det virker uoverskueligt, så kan du simpelthen lave en liste med alle de konflikter, der er i din bog/film (i en novelle er der sjældent mere end et par stykker) og så løse dem fra en ende af.

Det mest virkningsfulde/spændende for læseren/seeren er, hvis du løser den mindst vigtige konflikt først og den mest vigtige sidst.

Og det er vel at mærke hovedpersonen og læseren/seerens følelser, der afgør, hvad der er mest vigtigt.

I en actionfilm, vil det følelsesmæssigt ofte være vigtigere, at en far får reddet sin datter, end at han får reddet hele byen. Derfor redder han byen først, men hans datters liv når han først at redde i sidste øjeblik.

Slutning

Efter alle konflikterne er blevet løst, kommer der ofte en form for slutning eller udtoning. Her kan man måske se hovedpersonen i sin nye setting eller forstå, hvad han eller hun har lært.

Hvordan bruger jeg Plotmodellen i min egen skrivning?

Der er mange måder at bruge en plotmodel på. Én af dem er at printe den ud og udfylde alle punkterne med stikord.

En anden er at skrive historien først, og bagefter få styr på plothuller ved hjælp af modellen. Så kan du bruge den som en slags tjekliste til omskrivningen af din historie.

Plotmodellen i undervisningen

Hvis du skal undervise elever efter plotmodellen vil jeg anbefale, at du gør meget ud af at lære dem at bruge modellen først. Når jeg underviser efter modellen, starter jeg med at forklare den med et eksempel fra en film eller bog jeg ved, de kender.

Derefter forklarer jeg dem ud fra en historie, jeg finder på på stedet. Det er ikke vigtigt, om historien er god, men om plotpunkterne passer.

Til sidst laver vi sammen på tavlen en “modelhistorie”, hvor eleverne kommer med ideer til de forskellige plotpunkter (fx første vendepunkt) og så skaber vi en sammenhængende historie, der passer på plotmodellen, ud fra det.

Herefter får de så lov til selv eller to og to at finde på en historie – og de må GERNE stjæle fra vores fælles historie eller andre historier, de kender. For det vigtigste er, at de forstår modellen – ikke at de er super originale forfattere.

Og nu er der vist bare tilbage at ønske dig god fornøjelse med din skrivning – for du kan også skrive en roman!

Hvad er dit bedste tip til at få styr på sit plot?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.