Berettermodellen – overskuelig gennemgang og hvordan du bruger berettermodellen som forfatter

Berettermodellen Wandahl

Berettermodellene (ovenfor) er et af de mest brugte planlægningsværktøjer for forfattere. Her gennemgår forfatter Camilla Wandahl, hvordan du kan bruge modellen i din egen skrivning.

Berettermodellen er en gammel fortællestruktur, som rigtig mange historier følger. Det gælder alt fra eventyr over ugebladsnoveller og til romaner og film.

Berettermodellen er forfatterens gode ven – og også læserens. Rigtig mange lærer fx at bruge Berettermodellen til at analysere bøger og film med i skolen. Og det kan du også blive bedre til ved at læse dette indlæg.

Dette indlæg gennemgår Berettermodellen og fortæller dig derefter, hvordan du selv kan bruge den i din egen skrivning.

Med plotmodeller – herunder Berettermodellen – er det dog sådan, at man først rigtigt får fornemmelsen af plot helt ind under huden, når man har skrevet rigtig mange bøger (eller film). Man kan vide nok så meget om elementer, vendepunkter osv. – men det er træning og øvelse, der skaber den gode forfatter!

Berettermodellen eller treakts-modellen?

Måske er du stødt på en anden model (treakts-modellen) som tager udgangspunkt i et første og andet vendepunkt. Den findes i 1000 udformninger, blandt andet min der hedder Den ultimative plotmodel til bøger og film.

Jeg er helt klart mere tilhænger af at skrive ud fra treakts-modellen end ud fra berettermodellen. Det skyldes at jeg synes vendepunkter er meget lettere at arbejde ud fra end hvalens stigende ryg.

Sådan set viser hvalens opadgående ryg jo bare, at det bliver “mere og mere spændende”. Men hvem afgør, hvornår din bog er spændende?

Ikke desto mindre er det jo godt at kende til Berettermodellen. Og sommetider kan bare det at læse om en plotmodel inspirere én i skrivningen. Så derfor har jeg valgt at fortælle om Berettermodellen og mine egne erfaringer med den i dette skrivetip. Og hvem ved, måske bliver det din yndlingsplotmodel?

Hvad er berettermodellen?

Berettermodellen er formet som en hval med tid ad den flade akse og spænding ad den høje akse. Den består af: Anslagpræsentationuddybningpoint of no returnkonfliktoptrapning, konfliktløsning og udtoning.

Nedenfor vil jeg kort gennemgå disse punkter, så du får en grundlæggende forståelse af dem. Men husk at blogindlæg, bøger om skrivning og plot og lignende kun kan klæde dig på til at blive en god forfatter – ikke gøre arbejdet for dig.

Det er ved at se en masse film, læse en masse bøger og frem for alt at SKRIVE at du får fingerspidsfornemmelse for plotarbejde.

Anslag og præsentation

I anslaget  og præsentationen møder vi hovedpersonen og de vigtigste bipersoner, temaer og konflikter. Hvis du ser en Disneyfilm vil du få en rigtig god idé om, hvordan man gør det forbilledligt.

Selv arbejder jeg ud fra tanken om hjemme-ude-hjem-modellen. Altså at jeg i anslaget og præsentationen skal have beskrevet hovedpersonens “hjemme”-situation – det der er INDEN historien ændrer sig.

Med det in mente er det ofte lettere at vurdere, hvilke personer og konflikter det er vigtigt at præsentere i anslaget.

Personligt synes jeg ikke det som forfatter er super vigtigt at skelne mellem, hvornår anslaget “ophører” og præsentationen “begynder”. Jeg tænker mest i, at anslaget (altså begyndelsen – det allerførste) skal være spændende nok (og spænding kan også være i sprog, tone eller personlighed!) til at læseren gider læse videre.

Uddybning

Når du har præsenteret dine personer og konflikter samt din setting (hvilket faktisk er vigtigt både hvis der er tale om en skolehverdag og en anden planet!) skal du til at folde historien mere ud.

Du har nu de grundlæggende byggesten – fundamentet til et hus, kan man sige – og nu skal du til at skabe resten af historien.

Konflikterne begynder at udvikle sig og vi lærer personerne bedre at kende. Hvis du synes det er ukonkret, så læs i stedet indlægget om den ultimative plotmodel – der er en grund til, at jeg selv bruger den model og ikke berettermodellen!

Point of no return

Der findes et utal af beskrivelser af, hvad point of no return er.

Som regel når jeg holder skriveværksteder i klasserne, spørger jeg, om der er en elev, der kan forklare point of no return. Her er den aller mest almindelige forklaring “Der hvor hovedpersonen ikke kan gå tilbage” eller “Et vendepunkt i historien”.

Engang holdt jeg skriveværksted på et gymnasium. Her var der en elev, der også kom med en rigtig god definition:

Man kan se berettermodellen som en rutsjebane. Anslaget (altså novellens start) er når man går på ad stigen til rutsjebanen. Her kan man hele tiden vende om og gå tilbage. Point of no return er, når man sidder ved kanten og slipper. Så er det ikke længere muligt at vende om, turen er startet!

Hvor bliver det umuligt for din hovedperson at vende tilbage?

Konfliktoptrapning

Nu begynder historien at stramme til. Konflikterne er lagt ud, din hovedperson har sluppet taget i rutsjebanen og det hele kører. Som regel har du som forfatter godt flow på dette tidspunkt (med mindre du da er bange for at historien løber løbsk).

Det er nu, du bygger op til klimaks. Vejen op ad hvalens ryg kan være kort eller lang, men faktum er, at alle scener du skriver fra nu af har til formål at underbygge det klimaks, du lige om lidt slipper løs.

Det her punkt druknede jeg tit i, da jeg skrev mine første bøger. Jeg troede, der skulle være “en hel masse” inden klimaks, men det resulterede næsten altid i, at forlaget bad mig skære ned, så jeg kom hurtigere frem til klimaks.

I dag har jeg lært ikke at smide en masse nyt ind i konfliktoptrapningen, men i stedet arbejde med de konflikter, der er der og som skal tilspidses.

Konfliktløsning (klimaks)

Konfliktløsningen betegnes næsten altid som “det mest spændende sted i historien”. Det er jo netop her, hvalens ryg er højest oppe på spændingsaksen.

Og det ER da også ofte her læseren sidder med hjertet dundrende og tilbageholdt åndedræt. Det kan bare være lidt svært at måle som forfatter, ik’?

Anyway, du skal have samlet alle dine konflikter op her. I nogle romaner, fx min egen Et stykke af månen, giver det mening simpelthen at lave en liste over konflikter og så løse dem én for én (det var seriøst det jeg gjorde i den bog). Husk at løse den mindst vigtige konflikt først og så fremdeles, så det vigtigste bliver løst til sidst.

I andre romaner har du måske bygget op til én bestemt event. Det er ret typisk at bygge op til Det store slag eller Festen og så lade konflikterne løse sig indflettet i denne event. Altså både de konflikter, der relaterer sig direkte til eventen (fx at vinde Det store slag) og sidekonflikterne, fx et kærligheds-underplot.

Udtoning

Det er slutningen af bogen, det allersidste. Sådan et billede/en scene, der peger i en bestemt retning, hvis slutningen nu er lidt åben fx. Det er svært helt at give anvisninger på, men personligt elsker jeg at skrive udtoninger. De er fulde af håb og solopgang og nye begyndelser (sommetider i hvert fald).

Jeg er også meget optaget af den allersidste sætning. Den skal have den helt rigtige rytme. Men det er jo nok en smagssag.

Jeg tænker meget over, hvilke personer, der behøver at være til stede i udtoningen, og hvilken følelse, jeg gerne vil have, at bogen efterlader hos læseren, når jeg skriver udtoningen. Det kan du også gøre.

Sådan kan du bruge Berettermodellen som forfatter

Dette var en kort gennemgang af Berettermodellen. Du kan finde tonsvis af materiale om Berettermodellen på nettet, bare google glad afsted. Nedenfor vil jeg besvare nogle typiske spørgsmål, jeg har fået om Berettermodellen. Det er ment som inspiration til, hvordan du selv kan bruge Berettermodellen i din skrivning.

Hvad kan jeg bruge Berettermodellen til?

Når du selv skriver, kan du bruge berettermodellen som en slags tjekliste. Er der en opadgående spændingskurve? Har jeg et point of no return? Ligger det et nogenlunde logisk sted i historien?

Du kan også bruge modellen til at danne dig overblik over din historie INDEN du begynder at skrive. Så kan du fx udfylde de forskellige punkter med stikord og noter. Og derefter selve bogen i den rækkefølge du selv har lyst til.

Hvad hvis min historie ikke passer ind?

Ikke alle historier passer helt til Berettermodellen. Måske er din historie fuld af flashbacks og flash-forwards eller tiden mixer. Så kan det være svært at finde hoved og hale i den (men de fleste historier, der skifter mellem to tidsperioder, har faktisk en berettermodel indbygget i begge tidsperioder. Måske også din?)

Måske går din historie i en spiral? Eller måske skriver du på et litterært eksperiment, der slet ikke skal have en spændingskurve? Eller en novellesamling?

Du kan sagtens skrive en god historie, der ikke passer til berettermodellen. Men hvis du er nybegynder, er det en god idé at prøve at skrive ud fra en model. Det kan give dig en god fornemmelse for plot.

Sådan bruger jeg Berettermodellen i min skrivning 

Fra idé til berettermodel

Når jeg får en idé til en ny roman (eller evt. novelle) går jeg noget tid og tænker over den. Men ret hurtigt begynder jeg at tage noter til handlingen, især hvis jeg fx pludselig får et billede af, hvor romanen skal starte. Så er jeg bange for at glemme det, og skriver en note om det. Alle noterne samler jeg enten i en plastiklomme eller en mappe på min computer.

På et tispunkt bliver jeg ofte nysgerrig efter, hvad alle de her stumper af idéer hører til. Og så prøver jeg sommetider at sætte det ind i en berettermodel. I øjeblikket bruger jeg som sagt den ultimative plotmodel til bøger og film, men alle modeller kan bruges.

Jeg holder mig ALDRIG stramt til en plotmodel. Mens jeg skriver ændrer historien sig masser af gange. Det ser jeg ikke som en svaghed, men en styrke.

Hvornår bruger jeg selv Berettermodellen?

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke bruger en plotmodel hver gang jeg starter på en bog. Og på det seneste har jeg valgt andre plotmodeller end Berettermodellen. Men sådan har det ikke altid været!

For eksempel har jeg brugt Berettermodellen flittigt i Veninder for altid-serien. Her er hver enkelt bog bygget op om Berettermodellen for at være sikker på, at der kom et spændende klimaks.

I Veninder for altid 1 er det fx halloweenfesten og Ji’s mors indlæggelse på hospitalet, der er klimaks. I Veninder for altid 2 er det endnu tydeligere, for her er klimaks, da Jose, Benjamin og Mira stiller op i realityshowert Stjerneskud.

Min børnegyser Et blodigt spil er også udarbejdet efter Berettermodellen. Det var engang, hvor Gyldendal udskrev en spændingsroman-konkurrence. Sammen med min skrivegruppe kastede vi os ud i at deltage. Ingen af os vandt, men vi endte med tre færdige bøger.

Hver 14. dag mødtes vi og gav respons. Hver gang havde vi skrevet et antal sider, der passede til et punkt på Berettermodellen (vi startede med Anslag og så fremdeles). Det var Nicole Boylse Rødtnes der fandt på, at vi skulle gøre sådan, og på den måde endte vi med en færdig bog, der var bygget efter Berettermodellen. Det kan anbefales!

Jeg håber, at mit indlæg har inspireret dig til selv at skrive videre på din bog. Uanset om du kan lide at planlægge dit plot først eller hellere vil skrive derudad med hurtigskrivning, så ønsker jeg dig rigtig god skrivelyst!

Hvordan bruger du Berettermodellen i din skrivning?

This Post Has 4 Comments
  1. Hej Camilla.
    Jeg har læst en del af dine bøger, og synes de er rigtig gode. Jeg kan især godt lide “Hjerte i vente”.
    Det er som om, du skriver om nogle meget genkendelige emner, hvor man kan spejle sig i personerne. Det er rart, fordi det nogle gange kan give en følelse af ikke at være helt alene i verden 😉
    Har lige opdaget din blog og glæder mig til at følge med på den!
    Hilsen Kamille.

    1. Hej Kamille.
      Mange tak for din kommentar. Jeg er virkelig glad for, at du kan lide mine bøger. Hjerte i vente var jo min allerførste bog, så det er dejligt at høre, at du også kan lide den! Og det med at give én noget at spejle sig i, er jo netop det en god bog kan, så det er jeg glad for, at du oplever!
      Mange hilsner Camilla:-)

  2. Jeg vidste ikke at det var så avanceret at skrive😲 og forstår måske ikke helt endnu betegnelsen plotter og berettermodellen. Jeg har skrevet min første novelle 😝 det blev det kun til, da jeg var sprunget ud i at skrive om en families overlevelse i en snestorm.. Må søge som du skriver i en af dine indlæg efter en “skrivegruppe” for større forståelse for hvordan det skal gøres. Mangler at du beskriver de forskellige muligheder for udgivelse og ikke mindst hvad det koster, når det måske ikke lige er en murstensroman man har skrevet, men måske kun en novelle på få sider.

    1. Hej

      Mange tak for din besked.

      Jeg ved mest noget om traditionel udgivelse, hvor forlaget står for alle udgifter. Så jeg er ikke den rette til at skrive om, hvordan man selv betaler for sin udgivelse. Men det kan du nok søge om på internettet 🙂

      Mange hilsner Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.