Forfatterens guide til god respons i skrivegruppen

Forfatterens guide til god respons i skrivegruppen

Sådan får du en skrivegruppe – og 4 gode råd til, hvordan I giver god respons til hinanden. Foto: Rikke Andersen

Har du skrevet en bog, som du gerne vil have respons på? Eller er du i gang med at skrive en bog og vil gerne have feedback i løbet af skriveprocessen?

Begge dele kan være en rigtig god idé for at gøre din bog endnu bedre. Men hvordan finder du nogen, der gerne vil give dig respons på din bog?

Mit allerbedste råd er at danne en skrivegruppe med andre, der også er i gang med at skrive en bog. På den måde kan I skiftes til at give respons på hinandens tekster og bøger. Så udvikler I jer alle sammen – både som forfattere og responsgivere.

Hvad er en skrivegruppe?

Der findes mange slags skrivegrupper – nogen mødes og laver skriveøvelser, andre mødes for at skrive deres bog og atter andre giver respons. I dette indlæg er fokus på responsgrupper, men du kan sagtens lave en skrivegruppe, hvor I starter med at skrive jeres bøger og derefter begynder at give respons. Det er helt op til dig selv!

I dag er det heldigvis ikke så svært at finde en skrivegruppe. Internettet er et rigtig godt sted at lede! Du kan lede i forfatterforums eller på Facebook i grupper for forfatterspirer. Du kan også melde dig til et skrivekursus og spørge de andre deltagere, om I skal danne en gruppe bagefter.

Mine egne erfaringer med skrivegrupper

Jeg havde i mange år en skrivegruppe gennem Håbefulde Unge Forfattere. Man skal være under 30 år for at melde sig ind i foreningen, men hvis du er det, er det en skøn forening, hvor du har mulighed for at få rigtig meget netværk og erfaring som skribent inden du debuterer.

I den skrivegruppe jeg har/havde (vi mødes stadig engang i mellem, men kun for at drikke kaffe) er der fire der er debuteret som romanforfattere. De to sidste har også fået trykt en tekst hver i en antologi. Nicole Boyle Rødtnes, som grundlagde gruppen, har i dag et stort forfatterskab bag sig. Marie W. Oscilowski skrev en anmelderrost ungdomsroman og Bettina Stuhr Lindskow er netop på vej med sin debutbog, der også er en ungdomsroman.

Foruden denne gruppe har jeg været med til at danne flere respons- og skrivegrupper af kortere og længere varighed. Min erfaring er, at det kan være en rigtig god idé at aftale rammerne for gruppen på forhånd – fx at det er en responsgruppe, hvor meget tekst man må sende, hvor man mødes og hvor lang tid gruppen varer (fx 1 år).

Sådan giver du en god respons

Man kan give respons på mange måder. Man kan skimme teksten og sige sin overordnede mening, man kan diskutere plottet og personerne, eller man kan gå helt ned i detaljen og kommentere på sproget, dialogen og ordvalget.

På forskellige tidspunkter i skriveprocessen kan man have behov for forskellige typer af respons. Det er ret vigtigt at forstå, for jeg hører ofte folk sige, at de “ikke fik en brugbar respons i deres skrivegruppe”. Og så er det faktisk ikke altid responsen, der var noget i vejen med – men fordi responsgruppen ikke havde afstemt forventninger på forhånd!

Hvis den ene fx har kommenteret sproget rigtig grundigt i den andens tekst. Og den anden så har kommenteret overordnet på plottet. Så kan det føles som om man får noget helt andet “igen” end det man gav. Hvilket kan være helt okay! Hvis man altså er indforstået med, at det skal være sådan.

I kan fx aftale hvilken af følgende 3 responstyper, I vil bruge

Skrivecoaching – at tale om idéen

Når du skal give denne type respons, skal du læse teksten for de overordnede linjer. Plot og personer og genre fx. I kan tale om forventninger til, hvad der videre vil ske. Eller hvad forfatteren brænder for ved teksten. Hvilke karakterer, der kan være med og hvilke andre bøger, forfatteren kan lade sig inspirere af.

Det er vigtigt at holde sig på forfatterens præmisser. Hvis du kommer med alt for mange idéer og ændringsforslag, kan det være, at forfatteren taber modet til at skrive bogen. Så du skal altså motivere – men ikke blot rose. Det bedste er, hvis du kan lære lidt om at skrivecoache. Så du ligesom kan coache idéen frem! Det har jeg faktisk skrevet bacheloropgave om, men det må vist høre til et andet blogindlæg!

Denne type respons er egnet til helt nye, spæde tekster, men kan også bruges til både rå og mere færdige projekter, fx første udkast til en ny roman.

Hvis I gerne vil aflevere store tekststykker til hinanden, kan denne type respons også være god, da I ikke skal sidde og skrive en masse kommentarer i marginen (og det tager jo lang tid!

Dybderespons – at tale om teksten

Når du skal give denne type respons, så læser du teksten og skriver kommentarer i marginen. Det tager som regel længere tid at læse teksten på denne måde, men det kan også være rigtig rart at få sit manus tilbage med en helt masse forslag.

Det kan være forslag til både sprog, personer og plot. Men på det her tidspunkt er det ikke selve idéen, genren og det overordnede plot, der er i fokus. Det er nærmere udførelsen af det.

Du behøver ikke rette stavefejl og alt det sproglige, du synes kunne være anderledes. Hold dig til det vigtigste, nogle eksemplariske ting som forfatteren kan blive bedre til. Måske hendes måde at skrive dialog eller en person, der skal foldes mere ud. Kom gerne med forslag, men husk at det kun er forslag. Tag det ikke personligt, hvis forfatteren vil gøre det på sin egen måde.

Denne type respons er egnet til både nye tekster og mere færdige. Men da det tager lang tid at give respons sådan her, skal I nok aftale at starte med et mindre antal sider, med mindre I har rigtig god tid.

Den Sidste Finish – korrektur

Når du skal rette en tekst, som i princippet er færdig, nytter det ikke noget, at du begynder at stille spørgsmålstegn ved genren og det overordnede plot. Hvis forfatteren gerne vil tale om de ting, er teksten ikke næsten færdig – og så skal I gå over til Dybderespons eller Skrivecoaching.

Når I er ved korrekturen, er det fordi forfatteren gerne vil sende sin bog ind til forlag, har deadline eller lignende. Så er der ikke tid til at redigere bogen helt forfra.

Som responsgiver er det vigtigt, at du accepterer, hvis forfatteren beder dig om kun at fokusere på korrektur. Så kan det ikke nytte, at du beder ham om at omskrive store dele af manus. Korrektur er sproglige rettelser, på ordniveau faktisk.

Korrekturrespons kan give god mening, hvis du fx for første gang vil prøve at sælge en ugebladsnovelle til et ugeblad. Så kan du bede skrivegruppen om at løbe den i gennem for fejl, så den fremstår flot og færdig.

gode råd til tekstrespons

Se på den du giver respons til!

Hvordan reagerer han eller hun? Nogle mennesker bliver kede af det, når de får kritik. Også selvom du måske ikke synes, at din kritik er vildt hård. Så behøver du måske ikke sige alt det kritiske, du kan finde på. Faktisk får forfatteren tit mere ud af bare at få de vigtigste punkter at vide!

LYT når det er dig selv, der får respons

Du er heldig, at nogen gider at læse din tekst og give respons. Så lad være med at bruge al tiden på selv at snakke og forklare hvorfor du skrev sådan og sådan. Bare LYT indtil den anden er færdig med at tale!

Hvis du er uenig, kan du jo bare lade være med at bruge responsgiverens forslag. Du behøver ikke indgå i en diskussion om emnet.

Kom med præcise eksempler fra teksten

Hvis der er noget, du synes kunne være bedre, er det vigtigt at sige præcis, hvor i teksten det står.

Du kan fx sige: ”I fjerde linje forstod jeg ikke, hvorfor manden sagde, han ikke kunne lide katte, når han lige har aet en kat.”

Eller:

”Jeg synes din novelle har et rigtig spændende emne, internetmobning. Det beskriver du rigtig godt på side to, hvor man ser Signes reaktioner på alt det der står om hende på Instagram. Men på side et blev jeg lidt forvirret, fordi jeg var i tvivl om, hvor gammel Signe var, Her (peg) virker hun som om hun er 11 år fordi … og her (peg) virker hun som om hun er 14 år, fordi …. Men ellers synes jeg at den var virkelig god, jeg kunne især godt lide sproget, det var meget ungdommeligt.”

Start med noget positivt!

Det kan ikke siges nok gange. Hvis du ikke starter med at sige noget overordnet positivt ved teksten, er der fare for, at forfatteren helt glemmer at lytte efter. Også selvom du måske siger noget positivt senere. For så er det eneste han eller hun kan huske, at du ikke kunne lide de første tre linjer.

Der er altid noget positivt at sige om en tekst. Hvis du grundlæggende ikke kan lide teksten, kan du måske lide en af personerne, emnet eller sproget.

Hvad skal du gøre med responsen?

Når du har fået respons, er du måske helt træt. Lige så morsomt det kan være at få positiv respons fra én, der virkelig har “set” ens tekst, lige så hårdt kan det være at føle sig misforstået – eller måske at indse, at man er nødt til at tænke sin idé helt om.

Jeg har været der SÅ mange gange. Både der hvor teksten får en masse ros og der, hvor man er helt udmattet ved tanken om at, ja, nærmest skulle starte forfra.

Hvis du er glad og positiv, så gå hjem og skriv videre. Brug energien til at få en masse ord ned på papiret.

Hvis du er blevet modløs, kan du også godt skrive videre. Men det kan også være, at du har brug for en pause. Når jeg får respons fra forlaget, har jeg ofte brug for at lægge responsen i en skuffe, fordi den er “overvældende”. Når jeg så tager den frem en måned senere, kan jeg meget bedre overskue forslagene. Ja, pludselig virker det måske slet ikke overvældende mere!

Og husk – du er forfatteren, så det er altid dig selv der bestemmer, hvor meget du vil rette i teksten!

Hvis du har brug for gode råd til at redigere din bog, så den bliver god nok til at sende til forlag, kan du læse mit indlæg om det. Det kan også være, at du allerede er der, hvor du vil sende bogen til forlag – så har jeg også skrevet en guide til, hvordan du gør det.

Hvad er dit bedste tip til at give god respons?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.