Guide: Sådan sender du en bog til forlag

Sådan sender du din bog ind til forlag

Når din bog er færdig, skal den selvfølgelig afsted til forlaget. Men hvordan giver du din bog den allerbedste chance for at blive opdaget af redaktøren? Foto: Mariangela Raponi

Hvordan sender man en bog til forlag? Hvad skal der stå i følgebrevet, og hvordan skal manuskriptet sættes op? Læs med her og få svarene.

Din bog er færdig!

Endelig har dit store arbejde båret frugt, du har sat det sidste punktum, du har redigeret din bog – og nu er du klar til at sende den afsted til forlaget. Du mangler bare at købe champagnen.

Men hey – hvordan er det egentlig lige, man sender bogen afsted til forlaget? Hvad skal man huske, og er der nogen insiderfif, det er værd at kende?

Selvfølgelig er der det. Og de kommer alle sammen her. Nedenstående er nemlig min personlige guide til, hvordan man sender sin skønlitterære roman for børn, unge eller voksne ind til et forlag (fagbøger er lidt en anden snak).

Hvis du ikke kender mig, hedder jeg Camilla Wandahl og er forfatter til (so far) 29 bøger for børn og unge.

1. Er din bog nu HELT færdig? 

Du har brugt lang tid på din bog, har du ikke? Så fortjener den altså også, at du giver den den bedst mulige chance for at blive opdaget af redaktøren, når den skal afsted til forlaget.

Og den bedste chance får altså en bog, der er gennemarbejdet i forhold til sprog, plot, karakterer, stavefejl/grammatik osv. En bog, som du selv synes er færdig, som du måske endda har fået betalæst af en eller flere personer/skrivegrupper. En bog, som du er stolt af. 

Du tænker måske, at det er vigtigt, at din bog kommer afsted LIGE NU. Ellers kan det jo være, at der er nogen andre, der skriver om samme, megaktuelle emne. Eller får den samme idé. Eller … og ja, det er helt bestemt en risiko. Faktisk er det sket op til flere gange for mig, at min idé at blevet “stjålet”.

Stjålet vel at mærke af folk, der aldrig havde hørt af min idé. Hvilket altså vil sige, at den slet ikke er blevet stjålet – de har bare fået samme idé. Og været hurtigere (eller bedre) end mig.

Betyder det, at du skal skynde dig at sende dit helt rå førsteudkast afsted til forlaget, for ligesom at sikre at din idé kommer først?

Nej. 

For hvis dit rå udkast ikke er godt nok, kommer din idé alligevel ikke først. Og der er altså kun et ret lille antal (etablerede) forlag i Danmark, så hvis du får sendt noget halvfærdigt afsted til dem alle, så har du pludselig ikke flere forlag at sende til.

Og det ville jo være ærgerligt, ik’? Så derfor er mit råd helt klart at gøre din bog så færdig som overhovedet muligt, inden du sender den ind, medmindre du allerede har et samarbejde med en redaktør, som du ved, gider læse noget halvfærdigt/et råt udkast (for så er det en helt anden sag).

Overholder jeg selv ovenstående?

Nej. Det har jeg aldrig gjort. Jeg er et MEGET dårligt eksempel.

Alle mine første manuskripter sendte jeg ind stort set uden betalæsning og redigering.

Det var virkelig dårlig stil, men jeg var SÅ bange for, at nogen ville få samme idéer som mig.

Hjerte i vente er fx den første bog i Danmark om en pige, hvis lillesøster er syg med en hjertefejl. Altså det vi i min skrivegruppe kaldte en “hulbog” – en bog, der dækker et hul på markedet, som man (forhåbentligt) er den eneste, der har opdaget.

Måske var det derfor, jeg fik afslag på så mange af mine første manuskripter? Fordi de ikke var gennemarbejde nok?

Det finder jeg aldrig ud af, og det er på sin vis også ligegyldigt. Men hvis du på nogen måde kan holde tålmodigheden, synes jeg bestemt, at du skal redigere DIT manus ordentligt i gennem.

2. Skriv et følgebrev

Hvad der skal stå i følgebrevet er jo virkelig en individuel sag, og i princippet kan jeg (som forfatter, ikke redaktør), jo faktisk ikke vide, om mit råd i forhold til dette er rigtigt. Alligevel vil jeg tillade mig at komme med et bud.

Forestil dig, at der sidder en eller flere personer og sorterer indkomne manuskripter mellem sig. De har forskellige specialer – nogle kan lide at læse/er ansat til at tage sig af børnebøger, andre digte, andre er glade for fantasy, rå ungdomsromaner eller tykke voksenbøger.

Du vil selvfølgelig gerne have, at din bog havner hos den redaktør/konsulent, der med størst sandsynlighed vil elske den. Så husk at beskrive bogens genre og målgruppe i følgebrevet!

I følgebrevet kan du skrive: 

  • Bogens genre (fx. fantasy, historisk, romantisk)
  • Bogens målgruppe (fx 10-12 årige)
  • Bogens type (fx. letlæsningsbog, ungdomsroman)
  • Evt. kort resume af handlingen (tidligere skrev jeg det som en slags bagsidetekst, men i dag ville jeg skrive hele handlingen, også slutningen, på)
  • Evt. bogens vigtigste tema(er) (fx. En roman om kærlighed, sorg og længsel).
  • Er det en enkeltstående bog eller en serie?
  • At du er villig til at redigere bogen efter deres forslag (hvis du er det, og det er det nok en god idé at være)
  • At du gerne vil læse en evt. konsulentudtalelse. Jeg plejede at skrive: Skulle der efter end læsning foreligge en evt. konsulentudtalelse, vil jeg meget gerne se denne. Men noget mindre formelt kan nok også gøre det;-)
  • Hvis du har udgivet andre noveller/bøger
  • Evt. kan du skrive lidt om dig selv, hvis du har lyst. Måske hvad du studerer, eller hvor længe du har skrevet. Hvis redaktøren har læst én af dine tidligere titler, kan du evt. henvise til det, hvis det giver mening. Det er ikke sikkert, det overhovedet er relevant!
  • Kontaktoplysninger

Følgebrevet skal være kort og præcist – og efter min mening altid under en side. Det skal egentlig bare give overblik over, hvad det er for en slags bog, forlaget skal til at læse.

Ting jeg ikke synes, hører til i et følgebrev:

En lang historie, om dig selv. En lang forklaring på, hvorfor din bog mangler på markedet. Eller hvorfor du tror, den bliver den næste store bestseller. En undskyldning af, at starten er kedelig (i så fald: skriv den om!). En beretning om de børn, der allerede elsker din bog (undskyld, men forlaget stoler mere på deres egen dømmekraft, end om din søn/datter/skoleklasse er vild med bogen).

Overholdt jeg selv ovenstående? 

Ja, det gjorde jeg faktisk. Mine følgebreve var altid under en side, og jeg skrev dem faktisk ret formelt.

Behøver man altid gøre det?

Nej, jeg har en forfatterveninde, der bare printede sin bog ud og skrev med kuglepen på forsiden: Dette er en ungdomsroman. Jeg vil gerne redigere den, hvis I har nogle rettelser. Og så kontaktoplysninger.

Bogen blev antaget i første hug. 

Så altså, ingen regler uden undtagelser. Følg din egen mavefornemmelse!

3. Et eller flere forlag? 

Helt ærligt: Det kan tage MÅNEDER for et forlag at vurdere et manuskript. Det er ret svært at forstå, og ret svært at styre sin tålmodighed (sådan havde jeg det i hvert fald selv!), men sådan er det altså bare.

Sommetider er man heldig, og det går (endog meget) hurtigere. Men desværre tager det som regel MINDST en måned.

Er det så ikke en god idé at sende en bog ind til flere forlag på samme tid? For ligesom at spare tid? 

Hm … nej, synes jeg. Altså én ting er, at det er at spilde forlagsredaktørernes tid. Hvis de faktisk kan lide din bog, og du så netop har skrevet kontrakt med et andet forlag, er det ret meget nitten for dem.

En anden ting er, at du hurtigt kan komme til at kikse i det, hvis du ikke har helt styr på, hvilke forlag, der ligger i samme hus. Fx hører Sesam og Carlsen og Alinea sådan lidt sammen. Og Høst og Søn og Rosinante og Pretty Ink ligger også i samme hus. Og sådan kan du jo faktisk komme til at sende din bog to gange til samme hus. Lidt pinligt!

Men det handler nok mest om stil. Altså, det er sådan lidt dårlig stil at sende til flere forlag.

Men hvis du er ligeglad med det, så er der selvfølgelig ikke nogen lov i mod det! Og der findes helt bestemt folk, der har gjort det med succes.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, det har jeg faktisk.

Til gengæld har jeg ofte haft forskellige bøger inde hos forskellige forlag, hvis jeg havde flere bøger på forlagsturne (det kaldte jeg det at sende en roman rundt, dengang jeg endnu ikke havde fået antaget min første bog).

4. Elektronisk eller på papir?

Orientér dig på forlagets hjemmeside om, hvordan de ønsker at modtage manus. Nogle steder lukker i perioder for nye manuskripter. Andre steder vil helst have det på print – eller elektronisk. Eller måske udgiver de slet ikke din genre!

Lad være med at sætte din bog flot op, så den ligner en bog. Lad være med at pakke den ind i ringbind, samlemapper eller lignende. Lad være med at bruge tusind år på at lave en flot forside, med mindre du er seriøst talentfuld.

Forestil dig, at redaktøren skal have god mulighed for at skrive sine noter i manus og at kopiere det til en evt. konsulent. Lav en god, bred margin. God linjeafstand. Husk sidetal, hvis manus nu ryger på gulvet. Skriv evt. navn på alle sider.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, sådan da.

Mine første manuskripter sendte jeg ind med (ret uheldige) tegninger. Jeg var IKKE talentfuld nok. Men jeg var også kun 14 år.

Min første lange roman, lavede jeg en forside til i Word (jeg var 19). Det så også ret grimt ud. Titlen og mit forfatternavn havde helt klart været nok. Men altså, den røg da alligevel videre til konsulenten.

Jeg sender manuskripter over mail i dag. Men hvis jeg skulle sende dem som papir, ville jeg printe dem ud med god luft og margin og ganske enkelt lægge dem i et åbent plastik chartek. Sådan får jeg dem nemlig altid retur fra forlaget med kommentarer.

5. Læser forlaget overhovedet min bog? 

Det tror jeg bestemt. Jeg sidder ikke på et forlag, så jeg aner det jo ikke i praksis. Men jeg forestiller mig da, at alle forlag gerne vil opdage de nye store navne. Og derfor orienterer sig i alt, der kommer ind.

Men jeg må også være ærlig at sige, at jeg som forfatter og skriveunderviser har set manuskripter nok til ret hurtigt at kunne afgøre, om en bog er god nok. Det har redaktørerne nok også.

Hvis sproget SLET ikke fungerer, ville jeg ikke selv kunne se en pointe i at læse 240 sider. Men altså, det er måske bare mig.

Hvis sproget derimod var fedt, og handlingen bare var lidt langtrukken, så ville jeg måske læse videre. For så kunne bogen måske redigeres til at blive bedre.

Men igen, det er bare mine egne betragtninger. Igen er der nok ikke andet at sige end: Sørg for at redigere din bog, til du ikke kan gøre den bedre. Og hvis du kun skal have respons på 1 kapitel i bogen, så lad det være 1. kapitel. Så du kan få en killer start, som redaktøren bare MÅ læse videre fra.

6. Hvad er en konsulent?

Hvis du undrer dig over, hvad en konsulent er (jeg har nemlig nævnt det flere gange), så er det en ekstern person, som redaktøren sender manus til med henblik på en forhåndsvurdering/anbefaling. Den anbefaling hedder en konsulentudtalelse, og den foreslår redaktøren at sige ja eller nej til din bog – og beskriver handlingen mv.

Det kan være både sjovt og hårdt at læse konsulentudtalelser, for der bliver ikke lagt fingre i mellem, hvis konsulenten ikke kan lide bogen. Det er jo et arbejdsredskab til redaktøren – i princippet ikke skrevet til forfatteren. Alligevel har jeg altid bedt om at få det med i tilfælde af afslag. Så kan man jo redigere bogen, inden man sender den videre til næste forlag!

Held og lykke!

Jeg håber rigtig meget, at du føler dig klædt på til at sende din bog afsted til forlaget nu. Har du nogle mere specifikke spørgsmål, er du velkommen til at smide en kommentar nedenfor. Og husk, at selvom det første forlag siger nej, er løbet ikke kørt. RIGTIG mange forfattere har stakkevis af afslag liggende i skabet.

Hvad er dit bedste tip til at sende et manus til forlag?

Foto: Mariangela Raponi
This Post Has 52 Comments
  1. som forlægger på Calibat, vil jeg sige at dine råd er rigtig gode – der er et fif mere du kan overveje at inkludere. Alle forlag har bestemte udgivelsesprofiler – hvis man som forfattere, i følgebrevet, kan sammenligne sin bog med andre bøger fra forlaget, så kan man komme hurtigere frem. F.eks. er det spild af tid at sende et manuskript rettet mod voksne, hvis forlaget primært udgiver til børn og unge

    1. Hej Emil!
      Sikke et godt råd. Jeg vidste nemlig ikke, om forlagene brød sig om, at man sammenlignede sin bog med andre bøger. Men det giver jo rigtig god mening for forlaget, hvis man har sat sig ind i deres udgivelsesprofil. Tak for rådet! Mh Camilla

  2. til dit punkt 5 vil jeg lige tilføje at forlag sjældent læser alle manuskripter helt (jeg har vendt dette med en række forlæggere). Typisk læser man de første 10-30 sider, skimlæser og læser nedstik – Hvis det giver blod på tanden, så læses der mere. Men ofte gives der afslag hvis man på de første sider allerede kan se at det er fyldt med fejl, rodet og ikke fænger. Manuskripter man som forlægger er usikker på, ryger til konsulent.

    1. Hej Emil.
      Ja, det havde jeg jo nok på fornemmelsen;-) Men jeg vidste det ikke med sikkerhed. Jeg kan virkelig godt forstå det! For det er jo ærgerligt at bruge sin tid på at læse 200 sider, som man fra side 5 vidste var dårligt. Derfor må det være et råd om at få en betalæser til at kigge ærligt på det først:-) Mh Camilla

  3. Hej Camilla
    Super artikel.
    Jeg har et spørgsmål:
    Kan man sende en indsende en bog til samme forlag igen, hvis de allerede har sagt nej til at udgive den en gang?
    I mit tilfælde tænker jeg at gøre det, da jeg efter afslag har lavet nogle ændringer i manuskriptet og har modtaget fondstøtte, som kan dække en stor del af udgivelsesomkostningerne.

    Venlig hilsen

    Jakob

    1. Hej Jakob.
      Tillykke med, at du har skrevet en bog! Man kan altid sende en bog ind igen, men om det giver mening er en anden sag:-) Hvis du har lavet større ændringer, fx omskrevet bogen ud fra en konsulentudtalelse, så giver det god mening at sende den ind igen. Hvis du bare har rettet lidt fejl hist og her, så vil de nok stadig ikke have den.
      Angående fond-støtten, så er det ikke noget, jeg selv har arbejdet med. Så der ville jeg nok ringe og høre det respektive forlag, hvad de synes. Og det er jo generelt en ting man kan gøre – ringe eller maile og spørge, om man må sende manus igen.
      Jeg kender nogen, der har fået afslag, redigeret bogen (grundigt!) og så fået den antaget. Men ellers kan man jo også prøve at sende bogen videre til et andet forlag!
      Held og lykke:-) Mange hilsner Camilla

  4. Hej Camilla
    Jeg har læst hele artiklen og må sige at det er fedt med alle de gode råd du kommer med ! 😀 Dem tager jeg til mig.

    Jeg er i gang med min første bog (fantasy) og ville spørge om der er en bestemt måde man skal opsætte teksten på?
    Altså, om man fx skal opsætte det sådan:

    Han så intenst på hende, så det løb hende koldt ned af ryggen.
    ”Jeg ved hvem du er!” sagde han.
    Hun vidste ikke hvad hun skulle svare.
    ”Jeg..” svarede hun, men holdt igen. Hun var nødt til at stikke af.

    eller om det sal skrives ud i en ‘pløre’ som fx:

    Han så intenst på hende, så det løb hende koldt ned af ryggen. ”Jeg ved hvem du er!” sagde han. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare. ”Jeg..” svarede hun, men holdt igen. Hun var nødt til at stikke af.

    personligt holder jeg mest af at skrive som det første eksempel, men hvis de (forlaget) ikke vil læse det sådan, så vil jeg ikke skrive det sådan.. 🙂

    Håber du kan hjælpe mig.
    Hilsen Susanne

    1. Hej Susanne.
      Først og fremmest tak for din kommentar og din ros af artiklen! Jeg har også gjort mig meget umage, så jeg er glad for, at den kan være til hjælp:-)

      Det lyder spændende, at du er i gang med en bog. Der findes vel ikke en regel for, hvordan man SKAL opsætte en bog. Men jeg ville helt klart vælge den første af dine to forslag.
      Jeg synes det er SÅ meget mere letlæseligt at skifte linje ved replikskifte (som er forskellen på dine forslag). Og det handler jo netop om at gøre det let at læse for forlaget! Så selv hvis de synes, du laver for mange linjeskift, så kan de jo bare bede dig rette dem til bagefter.
      Altså selvfølgelig alt med måde – der skal ikke være linjeskift hver gang der er punktum. Men prøv at låne en alm. bog på biblioteket og se, hvor der er linjeskift. Ved replikskifte er i hvert fald en god måde at få mere luft ind i manus!

      Hvis du skriver til børn og unge er det også en rigtig god idé med mere luft i manus. Mine bøger Veninder for altid er netop blevet rost for at have “luft” på siderne – jeg bruger hellere enter én gang for meget end én gang for lidt! Netop for at skabe luft.
      Voksenbøger kan dog tåle at være mere tætskrevne og med færre afsnit end børnebøger. Men jeg ville stadig altid have linjeskift ved replikker. Jeg synes faktisk at skrive det i “en køre” ser lidt barnligt ud – altså som om man ikke har lært at lave linjeskift endnu;-) Men det kan måske være en smagssag.

      Held og lykke med bogen!
      Mange hilsner Camilla

      1. Hej igen 🙂

        Tusind tak for svar. Det hjælper rigtig meget!
        Jeg har været gået lidt i stå, men nu kan jeg endelig komme videre med skriveriet 😀 Mange tak for hjælpen.

        Hilsen Susanne

  5. Hej Camilla.

    Tak for en rigtig interessant artikel! Det er nogle rigtig brugbare råd, som du giver.

    Jeg har et spørgsmål. Jeg har efterhånden lavet et hav af små fortællinger. De er dog aldrig er kommet længere end til skrivebordsskuffen, fordi modet svigter, når det endelig kommer til at sende dem videre til forlagene.

    Mange af fortællingerne er rettet mod 3-4-årige, og i den forbindelse spiller billedsiden jo en afgørende rolle. Mange af mine historier er bygget op omkring forholdet mellem billede og tekst, og jeg har selv lavet nogle skitser til, hvordan billedsiden kan bruges i den sammenhæng (jeg er dog langt illustrator). Har du et råd til, hvad man gør i et manuskript, hvor en stor og vigtig del af historien også foregår i illustrationerne? Skal man f. eks. selv finde illustrator eller kan man medsende foreslag til, hvordan billedsiden skal være i manuskriptet?

    Mange hilsner
    Anne

    1. Hej Anne

      Mange tak for din besked og undskyld mit sene svar – har syge børn hjemme pt:-)

      Det lyder dejligt, at du har lavet en masse små tekster. Jeg håber, at du finder glæde i skriveprocessen:-)

      Men det er ærgerligt at høre, at modet svigter mht at sende dem ind. For faktum er jo, at det ikke er farligt at sende dem ind. Altså selvfølgelig er det rigtigt ærgerligt at få et afslag – men rigtig mange får afslag, så det betyder slet ikke, at dine tekster er dårlige. Bare at der ikke var nogen, der turde satse på dem lige nu/lige dér. Det er jo dyrt at udgive billedbøger, og så er det vel egentlig fair nok, at det kræver lidt mod fra forlagene! Så jeg synes faktisk bare du skal samle dit mod og prøve at sende noget ind:-)

      Det er rigtigt, at billedsiden spiller en stor rolle. Men nøj hvor er det svært at svare entydigt på dit spørgsmål – for der er fordele og ulemper ved begge dele!
      Kan du få en rigtig god og anerkendt illustrator til at tegne med, højner det (nok) sandsynligheden for, at et forlag kan se kvaliteterne i manus. Men får du din tante, der bare er ok god til at tegne til at tegne noget, der ser uprofessionelt ud (og det kan altså være svært selv at vurdere), så trækker det måske lidt ned i bedømmelsen? Igen, det er svært at svare på. Og jeg synes ikke det helt er pengene værd at betale en illustrator, med mindre du har tænkt dig at selvudgive. Det synes jeg er forlagets opgave:-)

      Der er også nogen, der skriver en note under hver tekstbid om, hvad illustrationen fx kunne vise. Det er også et bud.

      Jeg tror desværre ikke, at jeg kan svare mere klart på dit spørgsmål end dette. Er det ok? Ellers kan du spørge det enkelte forlag:-)

      Mh Camilla

  6. Hej Camilla.
    Jeg kunne godt tænke mig at blive forfatter og udgive en bog i dag.
    Jeg har derfor et spørgsmål.
    Når et forlag siger at de gerne vil have et manus, hvad dækker det så over? Er det alt hvad man har tænkt sig at skrive i bogen, eller er det et lille uddrag?

    1. Hej Amalie. Tak for din kommentar. Et manus er selve bogen, altså hele teksten. Et uddrag af et manus er noget af bogen. Håber det besvarer dit spørgsmål:-) Mange hilsner Camilla

  7. Hej Camilla.
    Tak for oplysende indlæg.

    Har du nogen erfaring med, hvordan man gør ved fx faglitteratur? Mit spørgsmål drejer sig mere specifikt om illustrationer. Jeg kan fx have fundet en vidunderlig passende illustration (infographic, billede, tabelt, etc.). Når jeg så sender min manuskript ind, har jeg jo endnu ikke styr på, om jeg må bruge det billede – MÅ jeg så godt sende en kopi af illustrationen med i mit manus, VELVIDENDE at jeg ikke har lov at bruge det til en eventuel udgivelse, før jeg har fået tilladelse?

    Med andre ord, hvis jeg vil have illustrationer med i mit manus – skal jeg så bare skrive i en rubrik [illustration over xx, kilde: xxx], så forlagsredaktøren kan læse, at man har en illustration i tankerne, eller bare kopiere billedet ind?

    Jeg håber, det giver mening.
    mvh. Signe Marie

    1. Hej Signe Marie.
      Tak for din kommentar. Jeg har ikke selv erfaring med at skrive faglitteratur, så jeg ved det faktisk ikke. Ligesom jeg måske ikke ved nok om Copydan-reglerne (men de kan vel googles) til at kunne svare på, hvad man “må”. Men det jeg selv ville gøre, hvis jeg stod i den samme situation var nok at skrive en note i manus om, at her ville jeg have den og den illustration, og om forlaget havde mulighed for at skaffe tilladelse til at bruge den. Altså stille det som et spørgsmål. Hvis det er en meget vigtig illustration for at vise, hvad teksten handler om, må du jo nok enten beskrive den, vedlægge den eller lægge et link eller sådan noget. Jeg ved faktisk ikke, om man må vedlægge den i sit manus. Jeg tænker, at Copyright vel først er et problem, hvis man udgiver den på nettet eller på papir? Men der kommer min viden altså til kort! Problemet er jo desværre, at nogle illustrationer kan være dyre for forlaget at købe. Men så må man jo tage den derfra. Og nogle illustrationer er måske så almene, at man bare kan lave sin egen udgave (uden at det giver problemer) – altså en helt ny illustration. Mens andre er nødt til at være den originale, som man så køber. Men først og fremmest synes jeg da at du skal skrive al teksten til din fagbog. Og så skriv en note der, hvor du vil have en illu. Og så se hvor langt du kommer derfra! Der er også nogen, der sender synopser ind kun med et færdigt prøvekapitel i øvrigt. Kh Camilla

  8. Hej Camilla

    God artikel. Jeg er selv næsten lige begyndt på at skrive en bog men jeg ville lige høre om du ved om der fandtes nogen danske forlag som ville tage i mod en bog på engelsk. Kan ikke så godt lide at skrive på dansk.

    Hilsen, Natasja

    1. Hej Natasja

      Mange tak for din kommentar. Jeg håber, du synes det er sjovt at skrive på din bog:-) Jeg kender ikke nogen forlag, der direkte siger, at de tager i mod bøger på engelsk, så der må du nok ringe og spørger dem. Jeg har hørt om en enkelt dansk forfatter, der også havde engelsk som modersmål, hvis bog var skrevet direkte på engelsk og blev oversat til dansk af det danske forlag. Men det er altså kun noget jeg har hørt om én gang. Jeg anbefaler altid at man skriver på sit modersmål med mindre man er sindssygt god til det sprog, man vælger at skrive på. Men det er jo selvfølgelig op til en selv:-)

      Mange hislner Camilla 🙂

  9. Hej Camilla

    Tak for den fantastiske guide! Jeg skal bare høre din mening; jeg var til en pitchdag hos et forlag, hvor jeg “bare” kunne fortælle om min bog i fem minutter og aflevere et enkelt kapitel. Det fik jeg afslag på. Er det omsonst at sende hele bogen ind til det forlag, tænker du? Det var dumt af mig at tage derind, for jeg er så usikker på min egen formåen i forvejen, så det kostede lige et halvt år i skuffen for mit stakkels manuskript. Nu er jeg godt i gang igen, og forlaget har desværre den helt rigtige profil…

    1. Hej Marie-Louise

      Jeg er ked af at høre om din oplevelse til pitch-dagen, og at det kostede din bog 6 mdr i skuffen. Det er desværre en oplevelse, jeg selv kan nikke genkendende til. Ikke netop fra en pitch-dag, men at få respons på et dårligt tidspunkt i processen kan også sætte min proces helt i stå i flere år endda. Og det er virkelig svært at pitche en idé ind! Det er jo faktisk en kunst i sig selv. Inden for film er pitch meget brugt, der findes en bog, der hedder “Selling your story in 60 seconds” som fortæller meget om det. Men inden for bøger er det jo mindre brugt. Og når man ingen øvelse har, er det SÅ svært at sige noget godt om ens bog på 5 minutter. Derfor synes jeg ikke du kan lade det afslag og din oplevelse til den pitchdag afgøre, om dit manuskript er godt nok til at udkomme.

      Som udgangspunkt synes jeg sagtens du kan sende den færdige roman til det samme forlag. De har nok hørt virkelig mange pitches den dag, og kan måske ikke engang huske din. Men jeg vil også sige, at selvom man kan have “forelsket sig” i tanken om et forlag, så kan et andet forlag måske være lige så godt. Fx udgiver Carlsen/L&R, Gyldendal og Høst & Søn bøger i ret meget samme stil. Også selvom de har forskellig profil. Og rigtig mange af mine forfatterkollegaer har måttet prøve flere forlag, før der var “bid”. Så giv ikke op bare fordi drømmeforlaget siger nej:-) Måske siger forlag nr. 5 ja!

      Held og lykke med dit manuskript:-)

      Mange hilsner Camilla

  10. Hej Camilla. Super god artikel du har lavet! Jeg er selv i gang med at skrive min bog og er snart ved at være færdig og tænker også det er en god ide at få andre til at læse den igennem inden den kommer til et forlag. Jeg har kigget en del på nettet og mange siger at man selv skal udgive den da forlagene tager alt for mange penge af eventuelt overskud osv. Kan du sige noget om hvad de tager for at udgive en bog og hvad de tager af % af overskuddet hvis man er så heldig at ens bog bliver en succes?

    Hilsen
    Janni

    1. Hej Janni.

      Mange tak for din kommentar.

      Tillykke med at du er næsten færdig med at skrive din første bog. Det lyder helt bestemt som en god idé at få nogen til at læse den i gennem inden den kommer til et forlag. Måske du kan finde en betalæser eller en skrivegruppe, det har jeg selv haft meget glæde af (og bruger stadig meget).

      Jeg er ikke den rigtige til at svare ang. hvorvidt man skal udgive selv eller ved et etableret forlag, da jeg udelukkende har udgivet ved etablerede forlag. Du kan jo prøve at spørge en selvudgiver om deres oplevelser, Newpub skriver også en del om det. Jeg er godt tilfreds ved at udkomme på etablerede forlag.

      Der er forskel på kontrakter fra forlag til forlag, men det er ret almindeligt at man som forfatter får 15% af bogens salgspris i royalty (altså hvis bogen koster 100 kr. tjener man 15 kr. hver gang der bliver solgt en bog), evt. mindre (fx 10%) hvis den er illustreret. Der findes også andre måder at fordele royalty på, men denne er ret almindelig.
      Ved de etablerede forlag skal man IKKE betale noget for at få sin bog udgivet. Man skal heller ikke selv betale for forside-grafiker osv. Det er noget forlaget står for. Og så aflønner forlaget så én med royalty.

      Ved nogle små forlag eller ved selvudgivelse skal man selv betale det hele eller noget af udgivelsen. Det har jeg ikke erfaring med. Jeg kan bedst lide, at forlaget står for det hele, og jeg så bare skal skrive bogen:-) Jeg synes også det er rart at vide, at der er en redaktør, der har læst og antaget bogen inden den udkommer. Men det bestemmer man jo selvfølgelig helt selv, hvordan man ser på! Hvis man vil selvudgive, kan man også godt betale en redaktør for at læse ens bog.

      Håber du kunne bruge svaret:-) Held og lykke. Mh Camilla

      1. Hej Camilla
        Tusind tak for dit hurtige svar og jeg kan bestemt bruge det til noget! Super dejligt at du gider tage dig tid til at svare på alle os nye forfatteres spørgsmål!

        Hilsen Janni

  11. Hej Camilla,
    Jeg vil rigtig gerne skrive en samtalebog omkring at være forældre nu til dags. Er det ikke lidt spild at gå i gang inden man får noget at vide fra et forlag? Særligt da det er forskelligt hvordan de vil have dem bygget op osv. Kan man ikke kontakte et forlag forinden og fortælle om ens idé, emne, struktur osv. Det hele er tænkt igennem nemlig, blot ikke skrevet til ende endnu. Og hvis man kan pitche sin ide til et forlag forinden, har du så nogle råd til hvordan man finder det rigtige forlag?
    Tak!
    Mvh. Emilie

    1. Hej Emilie.

      Det lyder spændende med en samtalebog. Jeg har jo ikke selv skrevet faglitteratur, men jeg har talt med flere, der har. Her har jeg interviewet en forfatter, der fortæller om, hvordan hun skrev sin fagbog: https://fabelmor.dk/selvstaendig-og-mor-14-heidi-meyer-vallentin-vi-tiltraekker-det-vi-fokuserer-paa/ – måske det kan inspirere dig.

      Man kan sagtens kontakte et forlag på forhånd, når der er tale om en fagbog. Jeg ville dog personligt altid have et skrevent materiale, jeg kunne vise dem. Det kan fx være en kapiteloversigt, indledning og første kapitel. Så de kan se om man overhovedet kan skrive, og hvordan bogen skal være bygget op.

      Det er mere almindeligt at kontakte et forlag tidligt i processen, når det er fagbøger, end når det er fiktion.

      Held og lykke!

      Mange hilsner Camilla 🙂

  12. Hej Camilla og tak for dine tips og råd.

    Jeg har et enkelt spørgsmål. I bøgen er der indrykninger af sætninger . Et tilfældig eksempel fra Susanne Staun “Som Arvesynden”:

    Jeg så på det, som det henlå i mørke, og vægrede mig ved tanken om, at jeg skulle derind og sove. Alene.
    Francis Zanf var alt for levende i mit hoved, og (osv)…

    Er det noget man skal tage hensyn til, når man sender manuskript ind. Eller kan man bare skrive “lige ud” og kun gøre det ved tale?

    Hvis man skal, hvad er reglerne så for det? Eller kan man læse det et sted?

    1. Hov.

      “Francis Zanf var alt for levende i mit hoved, og (osv)…”

      skulle være rykket nogle cm ind, i forhold til sætningen ovenover, men det bliver den ikke, når du får beskeden. Håber du forstår hvad jeg mener 🙂

    2. Hej Søren.
      Det er rigtigt, at det er almindeligt at rykke nogle sætninger ind, når man skriver. Jeg ved faktisk ikke, hvor man kan læse om det. Selv laver jeg 1 cm. indrykning ved nyt afsnit – undtagen når det er første afsnit i et større afsnit (se mine bøger for eksempel). Det giver meget større læsevenlighed.
      I princippet kan du sende et manus ind, som du har lyst til, men det vil alt andte lige gøre manus mere læsevenligt at lave korrekt opsætning med indryk, så derfor anbefaler jeg, at du gør det.
      Mange hilsner Camilla

  13. Hej
    Jeg ville vide er der aldersgrænse for at sende ind til et forlag? (Er 15) og hvad for nogle forlag ville du forslå?

    1. Hej Sigrid

      Der er ingen aldersgrænse for at sende ind til et forlag, men de læser selvfølgelig manuskriptet med samme kritiske øjne uanset om det er barn, ung eller voksen, der sender ind 🙂

      Kh Camilla

    2. Ps. Så lige dit spørgsmål ang. forlag. Det kommer helt an på, hvilken slags bog der er tale om. Prøv at spørge på biblioteket hvilke forlag der udgiver den genre, du skriver 🙂

  14. Hej Camilla.
    Jeg arbejder lige nu på en novelle, som i sin endelige form kommer til at fylde ca. 12.000 ord. Det svarer nok til ca. 40 bogsider, tænker jeg.
    Det er, selvsagt, ikke nok til at blive udgivet som en selvstændig bog.
    Har du kendskab til forlag, som kunne være interesseret i at tage kortere noveller og f.eks. publicere dem i en novellesamling med bidrag fra flere forskellige forfattere?
    En samling, hvor novellerne f.eks. er inden for samme genre eller tema?
    På forhånd tak for hjælpen 🙂

    1. Hej:-)
      Tak for din besked.
      Det er ikke antal ord der afgør, om en bog er lang nok til at blive udgivet. Det afhænger også af genre og målgruppe. FX er mine bøger om Hundeklubben kun 6000 ord lange. Men hvis din er en voksenbog er den selvfølgelig lidt kort og nok nærmere en lang novelle. Jeg kender ikke som sådan nogen, der udgiver noveller enkeltstående, hvis der ikke lige er tale om konkurrencer eller en specifik genre (fx science fiction hos Science Fiction-cirklen). Men du kan jo godt forsøge at sende den lange novelle til et forlag og så se, hvad de siger. Måske foreslår de sig at skrive flere noveller, så du selv kan lave en novellesamling. Eller måske foreslår de noget, du kan skrive om, så den bliver længere. Hvis det er en børnebog er den måske allerede lang nok …
      Håber du kan bruge svaret. Mange hilsner Camilla

  15. Hej Camilla
    Hvordan forholder man sig hvis man i ventetiden ( altså når man har sendt sit manus ind) selv kommer i tanke om et par ændringer ? Det skal lige siges at jeg ikke kunne gøre ved manus ved indsending, da jeg havde omskrevet 4 gange og gjort mit ypperste. Jeg er blot kommet i tanke om nogle rettelser i dramaturgien efterfølgende. Vh VS

    1. Hej igen,
      Jeg synes det lyder som om du har gjort dit ypperste. Det er nok helt almindeligt at finde noget, man kunne have ændret, men det ville jeg bare lade ligge. Når du så får svar fra forlaget, så kan du altid rette det – både hvis de vil have bogen, og hvis de ikke vil have den, kan du rette det inden du sender den videre. Hvis det er meget omfattende kan du selvfølgelig også ringe til dem og “trække manus tilbage”, men det har jeg aldrig selv prøvet.
      Mh Camilla

    1. Hej
      Jeg har kun hørt om én pitchdag, og det var for et par år siden på Carlsen. Dengang læste jeg det på Facebook. Pitch-dage på forlagene er ikke så almindeligt i Danmark, men sommetider er der noget på Bogforum.
      Mh Camilla

  16. Hej Camilla,

    spændende indlæg. Jeg er selv illustrator og har tegnet børnebøger for flere forfattere der ønsker deres bøger udgivet på forlag.

    Jeg har skrevet lidt om hvordan jeg arbejder sammen med forfattere i den kreative proces i tilfælde af de skal have illustreret en børnebog, og i tilfælde af de vil have vejledning i hvordan man kan udgive en bog. Det kan læses hér –

    https://jakob-i.com/tegninger/boernebogs-illustrator/

    Jeg prøver på siden at samle info til forfattere om hvordan man kan udgive sin børnebog, og jeg tænker denne artikel vil være god inspiration.

    Må jeg linke til dette indlæg fra min side?

    Tak for rigtigt godt blog indlæg med vigtig info til forfatterspirer!

    Mvh

    Jakob

    1. Hej Jakob

      Tak for din besked og for dit link. Det vil jeg kigge på. Ja, du må gerne linke til mit indlæg fra din side.

      Mange hilsner Camilla

  17. Hej Camilla.
    Faldt lige over din blog og synes den er super👍🏻
    Jeg er ved at være færdig med mit første forsøg ud i en børnebog. Står for at skulle sende mit manuskript afsted til et forlag (og ja, det er svært fristende at sende til flere). Jeg synes kun jeg støder på en generel opfattelse af, at jeg lige så godt kan opgive at sende til de store etablerede forlag, da de sjældent udgiver debutanter.
    Så stor ros til dig for den mere opløftende tone. Jeg har valgt at tro på mit projekt og har udvalgt et par forlag, som får chancen😂(et af gangen).
    Ros og hilsner
    Yvonne Krogh

    1. Hej Yvonne

      Tak for din mail og tillykke med, at du snart er færdig med en børnebog!

      Selvfølgelig får forlagene (og især de store) rigtig, rigtig mange manuskripter. Hvilket betyder, at rigtig, rigtig mange håbefulde forfattere får afslag. Både på bøger der slet ikke var gode nok til at blive udgivet og på bøger der var gode nok, men bare ikke passede ind eller lige ramte netop den redaktør. Og alt der i mellem.

      Alligevel kan jeg slet ikke se pointen i at opgive de store forlag. Ethvert stort forlag drømmer da om at finde den næste fantastiske debutant! Selvfølgelig kan det virke håbløst, når man ved, at mange får afslag. Men jeg kender altså også rigtig mange forfattere, der IKKE fik afslag og debuterede på et stort eller mellemstort forlag. Så nogen lykkes det jo for! Men selvfølgelig kender jeg også mange, der har fået afslag – men nogle af dem sendte jo så bogen videre og fik den antaget på et andet forlag senere. Andres bøger ligger stadig i skuffen.

      Jeg oplever, at der nogle år udkommer en del debutanter på forskellige større forlag og andre færre. Jeg tror ikke de har en fast regel om, hvor mange debutanter de vil have – de ser simpelthen på de bøger, der kommer ind. Og smag og behag er jo forskellig. Så selvom det ene forlag siger nej, kan det andet måske sige ja.

      At der udkommer flere bøger af etablerede forfattere end af debutanter på de enkelte forlag giver efter min mening rigtig god mening, fordi mange etablerede forfattere med flere bøger bag sig jo har “øvet” sig mere og derfor måske både kender branchen bedre, ved hvilke bøger, der er efterspørgsel på, skriver på bestilling eller ganske enkelt har lært sig at skrive en bog, der skal redigeres mindre inden udgivelse (dog ingen regel uden undtagelse – etablerede forfattere redigerer også, og nogle debutantbøger behøver næsten ingen redigering). Derudover hjælper det selvfølgelig, at man har en fast redaktør på forlaget – men jeg kan godt love dig, at de store forlag ikke udgiver bøger, som den faste redaktør synes er dårlig, selvom det er skrevet af en etableret forfatter. Til gengæld kan en mindre god bog sommetider omskrives, så den bliver god. Og hvis redaktøren “kender” sin forfatter, ved vedkommende jo så også, om det er en forfatter, der har mod på at omskrive hele bogen.

      Jeg oplever, at mange af dem, der siger, at man lige så godt kan opgive de store forlag er folk der selv har fået afslag fra de store forlag og kender andre der har fået afslag. Og det er de forståeligt nok så blevet kede af. Men at de har fået afslag siger jo intet om, hvorvidt du eller din nabo får afslag, det afhænger udelukkende af den bog, du har skrevet. Du kan betale dig fra konsulenthjælp/redaktørbistand på bogen og se, om det kan gøre den endnu bedre. Eller du kan finde en skrivegruppe/betalæser, hvor I giver respons. Eller du kan tro på, at manus allerede er godt nok. Men jeg kan overhovedet ikke se en pointe i at opgive at sende din bog til et stort forlag, fordi nogen du kender, fik afslag – deres bog er jo en anden end din:-)

      (jeg har i øvrigt også en stor stak afslag fra store og mellemstore forlag liggende i en mappe. Og jeg får stadig afslag, senest på en historisk voksenroman.)

      Held og lykke!
      Mange hilsner Camilla

  18. Hej Camilla.

    Jeg vil bare lige sige tak for din gode artikel, der har været virkelig interessant og lærerig for mig. Jeg er så glad for at, at jeg fandt den.

    Så tak og god dag!

    1. Hej Simone

      Mange tak for din besked.

      Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge min artikel.

      Mange hilsner Camilla

  19. Hej.
    Sendte et manuskript til et forlag i november sidste år.
    Det er en børnebog, og det er første gang jeg skriver et manuskript.
    Er der nogle forlag der er bedre til at godkende et manuskript end andre?
    Hvor stor chance er der for udgivelse?
    Forøvrigt dejlige nyttige oplysninger

    1. Hej Tina

      Mange tak for din besked og undskyld det sene svar – jeg har ikke været så aktiv på bloggen pga. baby – er mere aktiv på instagram pt. Det bedste tip er at sende til et forlag, der i forvejen udgiver den type børnebog, som du har skrevet. Nu kender jeg jo ikke din bog, men det kan være du skal undersøge: Gyldendal, Carlsen, Alinea, ALvilda, Straarup og CO, Facet, Elysion … Held og lykke! Mange hilsner Camilla

    2. Ps. Ang. chancer for udgivelse, så er det desværre ikke noget, jeg kan svare på. Det ER et svært nåleøje at komme i gennem og kan kræve mange forsøg, omskrivninger, nye bøger etc. Men hvor intet vover intet vinder 🙂

  20. Hei! (norsk i DK. 75 år)
    Jeg har i mange år etter hvert, skrevet på et manuskript på drøye 100 sider, om mitt liv. Det hele begynner ved fødsel og “ender” her i Jylland. Opprinnelig ble jeg inspirert til å begynne av min barn. Enda (bortsett far litt bistand), har jeg ikke fått noen til seriøst igjennom alt det skrevne og jeg har nok også anvendt alle de feil du nevner ovenfor. Jeg har hatt et omtumlet liv med oppgaver mange steder i verden, men hvilke kategori det skrevne havner i aner jeg ikke.
    Hva ville det koste å få en profesjonell til å vurdere manuset og hvor finner jeg en? På forhånd takk for svar.
    Vennlig hilsen
    Harald

    1. Hej Harald

      Undskyld det sene svar og tak for din kommentar. Jeg ved faktisk ikke, hvad det koster ta få en professionel på, da folk sætter deres egne priser. Du kan fx overveje Skriveværkstedet.dk – eller prøve at søge efter manuskript feedback eller ghostwriter på nettet (aghængigt af hvor meget hjælp du har brug for). Det er desværre ikke noget jeg selv tilbyder.

      Mange hilsner og held og lykke fra Camilla

  21. Hej Camilla

    Tak for god og lærerig artikel.

    Jeg har et plot / en ide til en kriminalroman.

    Hvordan kan jeg få den vurderet i forhold til, om den har været brugt før i en anden roman, og om kvaliteten på denne ?

    Har ingen skrive erfaring, men vil gerne lære at skrive, så måske skal jeg bare gå igang?

    Eller bør jeg melde mig på et skrivekursus hvis et sådan findes ?

    Håber du kan hjælpe mig med mine spørgsmål.

    Mange hilsner fra
    Birgitte

    1. Hej Birgitte
      Tak for din besked.
      Jeg synes helt bestemt bare at du skal gå i gang. Alle bøger/ideer er skrevet – så det giver ikke rigtigt mening at få din ide vurderet i forhold til det på forhånd. Det handler meget om hvilken stil, tone og persongalleri du vælger til dit plot, om den kommer til at skille sig ud. Så ja – meld dig til et skrivekursus, find en skrivegruppe og gå i gang. Det er helt klart mit bedste råd! Måske Skriv en bog på en uge med Hemingwayskolen?
      Mange hilsner Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.