Guide: Sådan sender du en bog til forlag

Sådan sender du din bog ind til forlag

Når din bog er færdig, skal den selvfølgelig afsted til forlaget. Men hvordan giver du din bog den allerbedste chance for at blive opdaget af redaktøren? Foto: Mariangela Raponi

Hvordan sender man en bog til forlag? Hvad skal der stå i følgebrevet, og hvordan skal manuskriptet sættes op? Læs med her og få svarene.

Din bog er færdig!

Endelig har dit store arbejde båret frugt, du har sat det sidste punktum, du har redigeret din bog – og nu er du klar til at sende den afsted til forlaget. Du mangler bare at købe champagnen.

Men hey – hvordan er det egentlig lige, man sender bogen afsted til forlaget? Hvad skal man huske, og er der nogen insiderfif, det er værd at kende?

Selvfølgelig er der det. Og de kommer alle sammen her. Nedenstående er nemlig min personlige guide til, hvordan man sender sin skønlitterære roman for børn, unge eller voksne ind til et forlag (fagbøger er lidt en anden snak).

Hvis du ikke kender mig, hedder jeg Camilla Wandahl og er forfatter til (so far) 29 bøger for børn og unge.

1. Er din bog nu HELT færdig? 

Du har brugt lang tid på din bog, har du ikke? Så fortjener den altså også, at du giver den den bedst mulige chance for at blive opdaget af redaktøren, når den skal afsted til forlaget.

Og den bedste chance får altså en bog, der er gennemarbejdet i forhold til sprog, plot, karakterer, stavefejl/grammatik osv. En bog, som du selv synes er færdig, som du måske endda har fået betalæst af en eller flere personer/skrivegrupper. En bog, som du er stolt af. 

Du tænker måske, at det er vigtigt, at din bog kommer afsted LIGE NU. Ellers kan det jo være, at der er nogen andre, der skriver om samme, megaktuelle emne. Eller får den samme idé. Eller … og ja, det er helt bestemt en risiko. Faktisk er det sket op til flere gange for mig, at min idé at blevet “stjålet”.

Stjålet vel at mærke af folk, der aldrig havde hørt af min idé. Hvilket altså vil sige, at den slet ikke er blevet stjålet – de har bare fået samme idé. Og været hurtigere (eller bedre) end mig.

Betyder det, at du skal skynde dig at sende dit helt rå førsteudkast afsted til forlaget, for ligesom at sikre at din idé kommer først?

Nej. 

For hvis dit rå udkast ikke er godt nok, kommer din idé alligevel ikke først. Og der er altså kun et ret lille antal (etablerede) forlag i Danmark, så hvis du får sendt noget halvfærdigt afsted til dem alle, så har du pludselig ikke flere forlag at sende til.

Og det ville jo være ærgerligt, ik’? Så derfor er mit råd helt klart at gøre din bog så færdig som overhovedet muligt, inden du sender den ind, medmindre du allerede har et samarbejde med en redaktør, som du ved, gider læse noget halvfærdigt/et råt udkast (for så er det en helt anden sag).

Overholder jeg selv ovenstående?

Nej. Det har jeg aldrig gjort. Jeg er et MEGET dårligt eksempel.

Alle mine første manuskripter sendte jeg ind stort set uden betalæsning og redigering.

Det var virkelig dårlig stil, men jeg var SÅ bange for, at nogen ville få samme idéer som mig.

Hjerte i vente er fx den første bog i Danmark om en pige, hvis lillesøster er syg med en hjertefejl. Altså det vi i min skrivegruppe kaldte en “hulbog” – en bog, der dækker et hul på markedet, som man (forhåbentligt) er den eneste, der har opdaget.

Måske var det derfor, jeg fik afslag på så mange af mine første manuskripter? Fordi de ikke var gennemarbejde nok?

Det finder jeg aldrig ud af, og det er på sin vis også ligegyldigt. Men hvis du på nogen måde kan holde tålmodigheden, synes jeg bestemt, at du skal redigere DIT manus ordentligt i gennem.

2. Skriv et følgebrev

Hvad der skal stå i følgebrevet er jo virkelig en individuel sag, og i princippet kan jeg (som forfatter, ikke redaktør), jo faktisk ikke vide, om mit råd i forhold til dette er rigtigt. Alligevel vil jeg tillade mig at komme med et bud.

Forestil dig, at der sidder en eller flere personer og sorterer indkomne manuskripter mellem sig. De har forskellige specialer – nogle kan lide at læse/er ansat til at tage sig af børnebøger, andre digte, andre er glade for fantasy, rå ungdomsromaner eller tykke voksenbøger.

Du vil selvfølgelig gerne have, at din bog havner hos den redaktør/konsulent, der med størst sandsynlighed vil elske den. Så husk at beskrive bogens genre og målgruppe i følgebrevet!

I følgebrevet kan du skrive: 

  • Bogens genre (fx. fantasy, historisk, romantisk)
  • Bogens målgruppe (fx 10-12 årige)
  • Bogens type (fx. letlæsningsbog, ungdomsroman)
  • Evt. kort resume af handlingen (tidligere skrev jeg det som en slags bagsidetekst, men i dag ville jeg skrive hele handlingen, også slutningen, på)
  • Evt. bogens vigtigste tema(er) (fx. En roman om kærlighed, sorg og længsel).
  • Er det en enkeltstående bog eller en serie?
  • At du er villig til at redigere bogen efter deres forslag (hvis du er det, og det er det nok en god idé at være)
  • At du gerne vil læse en evt. konsulentudtalelse. Jeg plejede at skrive: Skulle der efter end læsning foreligge en evt. konsulentudtalelse, vil jeg meget gerne se denne. Men noget mindre formelt kan nok også gøre det;-)
  • Hvis du har udgivet andre noveller/bøger
  • Evt. kan du skrive lidt om dig selv, hvis du har lyst. Måske hvad du studerer, eller hvor længe du har skrevet. Hvis redaktøren har læst én af dine tidligere titler, kan du evt. henvise til det, hvis det giver mening. Det er ikke sikkert, det overhovedet er relevant!
  • Kontaktoplysninger

Følgebrevet skal være kort og præcist – og efter min mening altid under en side. Det skal egentlig bare give overblik over, hvad det er for en slags bog, forlaget skal til at læse.

Ting jeg ikke synes, hører til i et følgebrev:

En lang historie, om dig selv. En lang forklaring på, hvorfor din bog mangler på markedet. Eller hvorfor du tror, den bliver den næste store bestseller. En undskyldning af, at starten er kedelig (i så fald: skriv den om!). En beretning om de børn, der allerede elsker din bog (undskyld, men forlaget stoler mere på deres egen dømmekraft, end om din søn/datter/skoleklasse er vild med bogen).

Overholdt jeg selv ovenstående? 

Ja, det gjorde jeg faktisk. Mine følgebreve var altid under en side, og jeg skrev dem faktisk ret formelt.

Behøver man altid gøre det?

Nej, jeg har en forfatterveninde, der bare printede sin bog ud og skrev med kuglepen på forsiden: Dette er en ungdomsroman. Jeg vil gerne redigere den, hvis I har nogle rettelser. Og så kontaktoplysninger.

Bogen blev antaget i første hug. 

Så altså, ingen regler uden undtagelser. Følg din egen mavefornemmelse!

3. Et eller flere forlag? 

Helt ærligt: Det kan tage MÅNEDER for et forlag at vurdere et manuskript. Det er ret svært at forstå, og ret svært at styre sin tålmodighed (sådan havde jeg det i hvert fald selv!), men sådan er det altså bare.

Sommetider er man heldig, og det går (endog meget) hurtigere. Men desværre tager det som regel MINDST en måned.

Er det så ikke en god idé at sende en bog ind til flere forlag på samme tid? For ligesom at spare tid? 

Hm … nej, synes jeg. Altså én ting er, at det er at spilde forlagsredaktørernes tid. Hvis de faktisk kan lide din bog, og du så netop har skrevet kontrakt med et andet forlag, er det ret meget nitten for dem.

En anden ting er, at du hurtigt kan komme til at kikse i det, hvis du ikke har helt styr på, hvilke forlag, der ligger i samme hus. Fx hører Sesam og Carlsen og Alinea sådan lidt sammen. Og Høst og Søn og Rosinante og Pretty Ink ligger også i samme hus. Og sådan kan du jo faktisk komme til at sende din bog to gange til samme hus. Lidt pinligt!

Men det handler nok mest om stil. Altså, det er sådan lidt dårlig stil at sende til flere forlag.

Men hvis du er ligeglad med det, så er der selvfølgelig ikke nogen lov i mod det! Og der findes helt bestemt folk, der har gjort det med succes.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, det har jeg faktisk.

Til gengæld har jeg ofte haft forskellige bøger inde hos forskellige forlag, hvis jeg havde flere bøger på forlagsturne (det kaldte jeg det at sende en roman rundt, dengang jeg endnu ikke havde fået antaget min første bog).

4. Elektronisk eller på papir?

Orientér dig på forlagets hjemmeside om, hvordan de ønsker at modtage manus. Nogle steder lukker i perioder for nye manuskripter. Andre steder vil helst have det på print – eller elektronisk. Eller måske udgiver de slet ikke din genre!

Lad være med at sætte din bog flot op, så den ligner en bog. Lad være med at pakke den ind i ringbind, samlemapper eller lignende. Lad være med at bruge tusind år på at lave en flot forside, med mindre du er seriøst talentfuld.

Forestil dig, at redaktøren skal have god mulighed for at skrive sine noter i manus og at kopiere det til en evt. konsulent. Lav en god, bred margin. God linjeafstand. Husk sidetal, hvis manus nu ryger på gulvet. Skriv evt. navn på alle sider.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, sådan da.

Mine første manuskripter sendte jeg ind med (ret uheldige) tegninger. Jeg var IKKE talentfuld nok. Men jeg var også kun 14 år.

Min første lange roman, lavede jeg en forside til i Word (jeg var 19). Det så også ret grimt ud. Titlen og mit forfatternavn havde helt klart været nok. Men altså, den røg da alligevel videre til konsulenten.

Jeg sender manuskripter over mail i dag. Men hvis jeg skulle sende dem som papir, ville jeg printe dem ud med god luft og margin og ganske enkelt lægge dem i et åbent plastik chartek. Sådan får jeg dem nemlig altid retur fra forlaget med kommentarer.

5. Læser forlaget overhovedet min bog? 

Det tror jeg bestemt. Jeg sidder ikke på et forlag, så jeg aner det jo ikke i praksis. Men jeg forestiller mig da, at alle forlag gerne vil opdage de nye store navne. Og derfor orienterer sig i alt, der kommer ind.

Men jeg må også være ærlig at sige, at jeg som forfatter og skriveunderviser har set manuskripter nok til ret hurtigt at kunne afgøre, om en bog er god nok. Det har redaktørerne nok også.

Hvis sproget SLET ikke fungerer, ville jeg ikke selv kunne se en pointe i at læse 240 sider. Men altså, det er måske bare mig.

Hvis sproget derimod var fedt, og handlingen bare var lidt langtrukken, så ville jeg måske læse videre. For så kunne bogen måske redigeres til at blive bedre.

Men igen, det er bare mine egne betragtninger. Igen er der nok ikke andet at sige end: Sørg for at redigere din bog, til du ikke kan gøre den bedre. Og hvis du kun skal have respons på 1 kapitel i bogen, så lad det være 1. kapitel. Så du kan få en killer start, som redaktøren bare MÅ læse videre fra.

6. Hvad er en konsulent?

Hvis du undrer dig over, hvad en konsulent er (jeg har nemlig nævnt det flere gange), så er det en ekstern person, som redaktøren sender manus til med henblik på en forhåndsvurdering/anbefaling. Den anbefaling hedder en konsulentudtalelse, og den foreslår redaktøren at sige ja eller nej til din bog – og beskriver handlingen mv.

Det kan være både sjovt og hårdt at læse konsulentudtalelser, for der bliver ikke lagt fingre i mellem, hvis konsulenten ikke kan lide bogen. Det er jo et arbejdsredskab til redaktøren – i princippet ikke skrevet til forfatteren. Alligevel har jeg altid bedt om at få det med i tilfælde af afslag. Så kan man jo redigere bogen, inden man sender den videre til næste forlag!

Held og lykke!

Jeg håber rigtig meget, at du føler dig klædt på til at sende din bog afsted til forlaget nu. Har du nogle mere specifikke spørgsmål, er du velkommen til at smide en kommentar nedenfor. Og husk, at selvom det første forlag siger nej, er løbet ikke kørt. RIGTIG mange forfattere har stakkevis af afslag liggende i skabet.

Hvad er dit bedste tip til at sende et manus til forlag?

Foto: Mariangela Raponi
This Post Has 12 Comments
  1. som forlægger på Calibat, vil jeg sige at dine råd er rigtig gode – der er et fif mere du kan overveje at inkludere. Alle forlag har bestemte udgivelsesprofiler – hvis man som forfattere, i følgebrevet, kan sammenligne sin bog med andre bøger fra forlaget, så kan man komme hurtigere frem. F.eks. er det spild af tid at sende et manuskript rettet mod voksne, hvis forlaget primært udgiver til børn og unge

    1. Hej Emil!
      Sikke et godt råd. Jeg vidste nemlig ikke, om forlagene brød sig om, at man sammenlignede sin bog med andre bøger. Men det giver jo rigtig god mening for forlaget, hvis man har sat sig ind i deres udgivelsesprofil. Tak for rådet! Mh Camilla

  2. til dit punkt 5 vil jeg lige tilføje at forlag sjældent læser alle manuskripter helt (jeg har vendt dette med en række forlæggere). Typisk læser man de første 10-30 sider, skimlæser og læser nedstik – Hvis det giver blod på tanden, så læses der mere. Men ofte gives der afslag hvis man på de første sider allerede kan se at det er fyldt med fejl, rodet og ikke fænger. Manuskripter man som forlægger er usikker på, ryger til konsulent.

    1. Hej Emil.
      Ja, det havde jeg jo nok på fornemmelsen;-) Men jeg vidste det ikke med sikkerhed. Jeg kan virkelig godt forstå det! For det er jo ærgerligt at bruge sin tid på at læse 200 sider, som man fra side 5 vidste var dårligt. Derfor må det være et råd om at få en betalæser til at kigge ærligt på det først:-) Mh Camilla

  3. Hej Camilla
    Super artikel.
    Jeg har et spørgsmål:
    Kan man sende en indsende en bog til samme forlag igen, hvis de allerede har sagt nej til at udgive den en gang?
    I mit tilfælde tænker jeg at gøre det, da jeg efter afslag har lavet nogle ændringer i manuskriptet og har modtaget fondstøtte, som kan dække en stor del af udgivelsesomkostningerne.

    Venlig hilsen

    Jakob

    1. Hej Jakob.
      Tillykke med, at du har skrevet en bog! Man kan altid sende en bog ind igen, men om det giver mening er en anden sag:-) Hvis du har lavet større ændringer, fx omskrevet bogen ud fra en konsulentudtalelse, så giver det god mening at sende den ind igen. Hvis du bare har rettet lidt fejl hist og her, så vil de nok stadig ikke have den.
      Angående fond-støtten, så er det ikke noget, jeg selv har arbejdet med. Så der ville jeg nok ringe og høre det respektive forlag, hvad de synes. Og det er jo generelt en ting man kan gøre – ringe eller maile og spørge, om man må sende manus igen.
      Jeg kender nogen, der har fået afslag, redigeret bogen (grundigt!) og så fået den antaget. Men ellers kan man jo også prøve at sende bogen videre til et andet forlag!
      Held og lykke:-) Mange hilsner Camilla

  4. Hej Camilla
    Jeg har læst hele artiklen og må sige at det er fedt med alle de gode råd du kommer med ! 😀 Dem tager jeg til mig.

    Jeg er i gang med min første bog (fantasy) og ville spørge om der er en bestemt måde man skal opsætte teksten på?
    Altså, om man fx skal opsætte det sådan:

    Han så intenst på hende, så det løb hende koldt ned af ryggen.
    ”Jeg ved hvem du er!” sagde han.
    Hun vidste ikke hvad hun skulle svare.
    ”Jeg..” svarede hun, men holdt igen. Hun var nødt til at stikke af.

    eller om det sal skrives ud i en ‘pløre’ som fx:

    Han så intenst på hende, så det løb hende koldt ned af ryggen. ”Jeg ved hvem du er!” sagde han. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare. ”Jeg..” svarede hun, men holdt igen. Hun var nødt til at stikke af.

    personligt holder jeg mest af at skrive som det første eksempel, men hvis de (forlaget) ikke vil læse det sådan, så vil jeg ikke skrive det sådan.. 🙂

    Håber du kan hjælpe mig.
    Hilsen Susanne

    1. Hej Susanne.
      Først og fremmest tak for din kommentar og din ros af artiklen! Jeg har også gjort mig meget umage, så jeg er glad for, at den kan være til hjælp:-)

      Det lyder spændende, at du er i gang med en bog. Der findes vel ikke en regel for, hvordan man SKAL opsætte en bog. Men jeg ville helt klart vælge den første af dine to forslag.
      Jeg synes det er SÅ meget mere letlæseligt at skifte linje ved replikskifte (som er forskellen på dine forslag). Og det handler jo netop om at gøre det let at læse for forlaget! Så selv hvis de synes, du laver for mange linjeskift, så kan de jo bare bede dig rette dem til bagefter.
      Altså selvfølgelig alt med måde – der skal ikke være linjeskift hver gang der er punktum. Men prøv at låne en alm. bog på biblioteket og se, hvor der er linjeskift. Ved replikskifte er i hvert fald en god måde at få mere luft ind i manus!

      Hvis du skriver til børn og unge er det også en rigtig god idé med mere luft i manus. Mine bøger Veninder for altid er netop blevet rost for at have “luft” på siderne – jeg bruger hellere enter én gang for meget end én gang for lidt! Netop for at skabe luft.
      Voksenbøger kan dog tåle at være mere tætskrevne og med færre afsnit end børnebøger. Men jeg ville stadig altid have linjeskift ved replikker. Jeg synes faktisk at skrive det i “en køre” ser lidt barnligt ud – altså som om man ikke har lært at lave linjeskift endnu;-) Men det kan måske være en smagssag.

      Held og lykke med bogen!
      Mange hilsner Camilla

      1. Hej igen 🙂

        Tusind tak for svar. Det hjælper rigtig meget!
        Jeg har været gået lidt i stå, men nu kan jeg endelig komme videre med skriveriet 😀 Mange tak for hjælpen.

        Hilsen Susanne

  5. Hej Camilla.

    Tak for en rigtig interessant artikel! Det er nogle rigtig brugbare råd, som du giver.

    Jeg har et spørgsmål. Jeg har efterhånden lavet et hav af små fortællinger. De er dog aldrig er kommet længere end til skrivebordsskuffen, fordi modet svigter, når det endelig kommer til at sende dem videre til forlagene.

    Mange af fortællingerne er rettet mod 3-4-årige, og i den forbindelse spiller billedsiden jo en afgørende rolle. Mange af mine historier er bygget op omkring forholdet mellem billede og tekst, og jeg har selv lavet nogle skitser til, hvordan billedsiden kan bruges i den sammenhæng (jeg er dog langt illustrator). Har du et råd til, hvad man gør i et manuskript, hvor en stor og vigtig del af historien også foregår i illustrationerne? Skal man f. eks. selv finde illustrator eller kan man medsende foreslag til, hvordan billedsiden skal være i manuskriptet?

    Mange hilsner
    Anne

    1. Hej Anne

      Mange tak for din besked og undskyld mit sene svar – har syge børn hjemme pt:-)

      Det lyder dejligt, at du har lavet en masse små tekster. Jeg håber, at du finder glæde i skriveprocessen:-)

      Men det er ærgerligt at høre, at modet svigter mht at sende dem ind. For faktum er jo, at det ikke er farligt at sende dem ind. Altså selvfølgelig er det rigtigt ærgerligt at få et afslag – men rigtig mange får afslag, så det betyder slet ikke, at dine tekster er dårlige. Bare at der ikke var nogen, der turde satse på dem lige nu/lige dér. Det er jo dyrt at udgive billedbøger, og så er det vel egentlig fair nok, at det kræver lidt mod fra forlagene! Så jeg synes faktisk bare du skal samle dit mod og prøve at sende noget ind:-)

      Det er rigtigt, at billedsiden spiller en stor rolle. Men nøj hvor er det svært at svare entydigt på dit spørgsmål – for der er fordele og ulemper ved begge dele!
      Kan du få en rigtig god og anerkendt illustrator til at tegne med, højner det (nok) sandsynligheden for, at et forlag kan se kvaliteterne i manus. Men får du din tante, der bare er ok god til at tegne til at tegne noget, der ser uprofessionelt ud (og det kan altså være svært selv at vurdere), så trækker det måske lidt ned i bedømmelsen? Igen, det er svært at svare på. Og jeg synes ikke det helt er pengene værd at betale en illustrator, med mindre du har tænkt dig at selvudgive. Det synes jeg er forlagets opgave:-)

      Der er også nogen, der skriver en note under hver tekstbid om, hvad illustrationen fx kunne vise. Det er også et bud.

      Jeg tror desværre ikke, at jeg kan svare mere klart på dit spørgsmål end dette. Er det ok? Ellers kan du spørge det enkelte forlag:-)

      Mh Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.