Q og A om Øglejægerne – hør om skriveproces og inspiration

Foto: Zafar Iqbal

Nedenstående er en Q og A, som egentlig er lavet til Gyldendal, der udgiver min science fantasy-roman Øglejægerne 29. maj 2020. Normalt deler jeg jo primært skrivetips her på bloggen, men jeg tænkte, at der står en hel masse om skriveproces og inspiration i denne Q og A, så den måske også ville interessere jer, der følger med her. Så her er den:

Q og A om Øglejægerne af Camilla Wandahl

Camilla Wandahl er forfatter til Øglejægerne, der udkommer på Gyldendal 29. maj. Øglejægerne er en science fantasy-fortælling om identitet, magt og familiebånd, som handler om 17årige Ærild, der bor på en menneskeskabt koloni på planeten Nærv.

Da Ærilds lillesøster bliver taget af de frygtede parasitter, sværger han hævn. Men løftet får ham hvirvlet ind i en langt større kamp, og han må sande, at for at redde sit folk, må han bringe store ofre.

I denne Q og A fortæller Camilla Wandahl om, hvordan hun fik inspiration til bogen, og hvordan hendes skriveproces har været.

Hvordan fik du idéen til Øglejægerne?

Faktisk har jeg skrevet en efterskrift til sidst i bogen, hvor jeg fortæller, præcis hvornår jeg første gang fik idéen til Øglejægerne. Det vil jeg dog helst ikke fortælle her, fordi det er en ret stor spoiler.

Til gengæld kan jeg sige, at det var en helt spæd idé til Ærilds karakter, som jeg fik på en bustur, der startede det hele. Og den idé kunne jeg ligesom slet ikke slippe. Den voksede og voksede, selvom jeg var i gang med at skrive helt andre projekter, og til sidst havde jeg både flere bipersoner, noget af plottet og strukturerne til et univers. Og så vidste jeg, at jeg blev nødt til at prøve at skrive bogen.

Så en lille bitte idé en dag på en bustur kan altså sagtens blive til en hel roman!

Er du blevet inspireret af andre bøger eller film til at skrive Øglejægerne?

Ja, jeg bliver inspireret hele tiden – både af fiktion og virkelighed. Jeg har også sørget for at læse mange omfangsrige fantasy- og dystopiromaner, mens jeg skrev Øglejægerne, sådan at jeg kunne se, hvad der fungerede og ikke fungerede for andre forfattere både i forhold til plot, persontegning og sprog – men faktisk også i forhold til sidehistorier.

Øglejægerne er nemlig den længste roman, jeg har skrevet, så jeg studerede ret meget, hvordan andre forfattere skrev lange bøger: nogle har flere fortællere, andre meget lange og indviklede plots og atter andre bare mange detaljer.

Øglejægerne er derfor løst inspireret af mange forskellige bøger og film. For at nævne nogen af dem:

Avatar fortæller også om et naturfolk, der bliver koloniseret af mennesker. Plottet er et helt andet end i Øglejægerne, og navierne er også meget anderledes end vårlenerne. Men jeg var helt klart inspireret af den følelse af ”eventyr” jeg oplever, når jeg ser Avatar. Jeg håber, at folk også føler, de kommer på eventyr, når de læser om planeten Nærv.

Odinsbarn af Siri Pettersen læste jeg, mens jeg skrev første udkast til Øglejægerne. Jeg synes den er sprogligt rigtig stærk, og så var jeg meget inspireret af den måde, det lykkedes at fortælle en så omfangsrig historie med kun én fortæller, som jeg virkelig kunne identificere mig med. Faktisk synes jeg generelt, at personer og univers er meget velbeskrevne i den serie. Indholdsmæssigt har den dog ikke særlig mange fællestræk med Øglejægerne.

Jorden under os af Line Kyed Knudsen betalæste jeg faktisk, mens jeg skrev på Øglejægerne. Jeg havde tidligere læst Hvidt Støv af samme forfatter, og hendes evne til at beskrive apokalyptiske samfund inspirerede mig meget, fordi jeg selv var i gang med Øglejægerne. Det er godt nok først i bind 3 af Øglejægerne, at handlingen flyttes til en apokalyptisk udgave af Jorden, men det var stadig spændende at se, hvordan Kyed Knudsen havde gjort.

Jeg var også meget optaget af serien Snigmorderens lærling af Robin Hodd, som egentlig ikke har særlig mange ligheder med Øglejægerne, men alligevel inspirerede mig meget i forhold til at få flere detaljer med og generelt opbygge et større univers.

Jeg er sikker på, at der er mange, mange flere bøger, som har inspireret mig. Mine betalæsere har fx sammenlignet Øglejægerne med Hunger Games, som jeg læste dengang den udkom. Rigtig mange andre romaner og tv-serier har også inspireret mig på hver deres måde, fx Ilttyv, Walking Dead, Zombie Jæger, Smallville, Sikkas fortælling og Historien om Mira samt Krigeren. De er alle meget anderledes end Øglejægerne, men inspiration kan som bekendt antage mange former.

Øglejægerne

Øglejægerne 1 – Omslag af Brethdesign

Hvor lang tid tog det at skrive Øglejægerne? Og hvordan var processen?

Jeg fik den første idé til Øglejægerne i 2013, men jeg gik ikke direkte i gang med at skrive den. Slet ikke, faktisk. I starten samlede jeg bare en masse noter, og hvis jeg stødte på noget, der inspirerede mig, gemte jeg det i et plastikchartek. Det var fx nogle billeder af klippehuler og grotter og vulkaner. Allerede tidligt i processen havde jeg nemlig en idé om, at bogen skulle foregå i et univers, der geografisk mindede om Island. Derfor rejste jeg faktisk også til Island i 2014 og besøgte nogle lavagrotter, geotermiske områder, vandfald og svømmede mellem kontinentalplader.

Efterhånden begyndte jeg at skrive små og lidt længere tekstbidder. Jeg forsøgte mig både i 1. person og 3. person. I lang tid troede jeg, at bogen skulle skrives i 3. person. På et tidspunkt gik jeg i gang med et første udkast, og nåede også en 20-30 sider på bogen.

Men jeg kunne mærke, at det ikke rigtigt fungerede – og skrev det forfra. Det gjorde jeg flere gange. Til sidst skrev jeg et helt færdigt manus, men der var så mange ting i det manus, der heller ikke rigtigt fungerede (på plotniveau), at jeg IGEN valgte at skrive helt forfra. Og det var faktisk først, da jeg var færdig med den nye version af manus, at mit forlag fik det at se. Derefter var der også 3-4 redigeringsrunder og en korrektur, før bogen endelig var færdig. Den udkommer i 2020, så jeg har arbejdet on and off på den i 7 år.

Hvad har du brugt dine betalæsere til?

Jeg har både brugt forfatterkollegaer og ukendte betalæsere samt redaktører til at give feedback på manus. De kommenterer alle på meget forskellige ting, og derfor synes jeg det er rart at have forskellige folk til at læse med.

Deres kommentarer har gjort, at jeg har skrevet rigtig meget om – både i handlingen, fjernet personer og forklaret ting anderledes/bedre.

Jeg tror, at alle manuskripter kan blive bedre, når man redigerer dem, og at nye, friske øjne på manus er rigtig sundt. Men man skal selvfølgelig også mærke efter sin egen mavefornemmelse – for i sidste ende er det jo én selv, der bestemmer, hvordan bogen skal være.

Hvor mange bøger kommer der i serien? Og hvad handler de næste om?

Indtil videre er der planlagt tre bøger i serien om Ærild. Jeg har også idéer til spin off, men det tror jeg næsten altid forfattere har, og det er ikke altid, at de idéer egentlig skal skrives. Det vil kun tiden vise.

Det er svært at fortælle om handlingen i bog 2 og 3 uden at spoile bog 1, men jeg vil gerne afsløre, at hvor bog 1 fokuserer på identitet, magt og familiebånd, så kommer der også en spirende kærlighedshistorie fra bog 2. Jeg er en sucker for kærlighedshistorier, så selvfølgelig skal Ærild ikke snydes for en sådan;-) Fokus i serien vil dog stadig være magt, ansvar og identitet, for serien er først og fremmest en fortælling om Ærilds udvikling og kamp for at redde sit folk.

Hvad er dit bedste skrivetip til andre, der gerne vil skrive en science fantasy-bog?

Mit allerbedste tip er faktisk at gå i gang. På den ene eller anden måde. Det kan være ved at lave en mappe med noter og udklip eller ved at sætte et ur på 20 minutter og så bare skrive derudad – idéer og tekst i én stor pærevælling.

Så længe idéen kun er inde i dit eget hoved, er den kun en idé. Men lige så snart du begynder at arbejde aktivt på den, så begynder den at blive til et manus. Og hvis du så oven i købet sætter dig et mål – fx om at skrive 500 ord om dagen. Eller et kapitel om ugen. Eller 20 minutter hver aften. Eller måske et større mål, som at deltage i NaNOWriMo eller at bogen skal være færdig inden jul. Så er din bog ikke længere bare en drøm, men et projekt, du aktivt har taget ansvar for.

Og når bogen først er skrevet, så kan den også redigeres og få en chance for at blive god nok til at blive udgivet. Det kan den ikke, så længe den bare er inde i dit eget hoved. Derfor er det første skridt altid at gøre noget nu og her, der får dig i gang med projektet. Hvad er det første, du kan gøre, for at komme i gang med din bog?

God læselyst – og god skrivelyst derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.