Sådan redigerer du en roman, så forlaget vil have den!
Har du skrevet en roman, som du gerne vil redigere? Her er 3 tips til, hvordan du kan redigere din roman, så den bliver parat til forlaget.
Redigering, omskrivning, gennemskrivning – kært barn har mange navne! Og dette barn er måske for nogen lidt mindre kært. For ønsker vi ikke alle sammen, at vores bog bare er perfekt og udgivelsesklar i første hug?
Det sker dog yderst sjældent, at en bog slet ikke skal redigeres. Om det er forfatteren selv, der redigerer (evt. med hjælp af diverse betalæsere) eller om det er forlaget/redaktørens kommentarer, der danner udgangspunkt for redigeringen er lidt forskelligt, men helt fælles er det, at det kan være forbandet svært at finde ud af, hvor man skal starte, hvad man skal beholde og hvor meget man i det hele taget skal omskrive. For man kunne jo også bare skrive hele lortet forfra? Eller bare rette et par stavefejl?
Derfor har jeg lavet en guide til, hvordan du kan gribe omskrivningen an og rent faktisk komme i gang med at forbedre din roman. For altså, et er sikkert: ALLE de omskrivninger jeg har lavet på mine romaner, har forbedret dem. Uanset hvor geniale jeg ellers syntes de var i første udkast.
- Læs din respons og forhold dig til den INDEN du går i gang med at skrive om
Har du fået respons fra en betalæser? Fra din skrivegruppe? Eller du har måske været så heldig, at selvom et forlag har afvist dit manuskript, så har de alligevel givet dig nogle råd til omskrivning med på vejen? Eller måske har du allerede en redaktør, og ved, at omskrivning er en del af jeres fælles arbejdsproces?
Når jeg er færdig med en bog, så tror jeg altid den er rimelig guddommelig. Jeg kender folk, der siger, at de synes, det de skriver er dårligt i starten – sådan har jeg det så ikke. Men altså, når så det kommer tilbage fra min redaktør, har jeg altid brug for nogle dage til lige at forstå, at det altså ikke nødvendigvis var et helt pletfrit guldæg, jeg havde lagt. Heller ikke denne gang …
Min redaktør har sådan nogle vendinger, som hun tit bruger i sin respons. Det er fx: ”Det her kan blive en rigtig god roman, når du lige får strammet op på/fundet tonen i forhold til/skåret ind til benet …” og altså, når sådan en vending står og blinker på skærmen, så er det jo lidt det samme som at sige: ”Hey – du var altså ikke helt færdig med denne her bog, til arbejdet igen!” På et tidspunkt, hvor jeg ofte er halvvejs inde i mit næste projekt.
Så altså, indrømmet, jeg er super glad for at have så kompetente betalæsere og redaktører, men jeg bliver altid lidt skuffet, når der ikke bare står, at min bog er perfekt og trykklar.
Den skuffelse bruger jeg gerne nogle dage på at komme mig over. Jeg vender også gerne responsen med nogle af mine kollegaer, for det er faktisk nogen gange ret svært at læse en respons på noget, man selv har brugt RIGTIG lang tid på objektivt. Og så en dag, er jeg parat til at gå i gang.
Men jeg går ikke bare i gang fra en ende af! Og det vil jeg heller ikke anbefale dig at gøre.
I stedet vil jeg anbefale, at du sætter dig med et tomt papir og din respons. Så laver du en liste med alt det, du vil ændre/som du er enig i (du behøver jo ikke være enig i det hele, og du behøver heller ikke at udføre ændringerne præcis, som responsgiveren har foreslået – måske kan du se et alternativ).
2. Planlæg din omskrivning inden du går i gang
Når du har din liste, så printer du dit manus ud, og så går du simpelthen i gang med at læse det fra en ende af og indføje noter alle de steder, hvor du vil ændre noget. Hvis du fx skal tilføje en handlingstråd, så finder du alle de steder, hvor handlingstråden skal optræde og skriver ”Her skal være en scene med xx…”.
Hvis du skal slette store passager, tager du stilling til hvor. Hvis du skal skrive en ny slutning, smider du den gamle ud og prøver at lave en kapiteloversigt over den nye.
Det hårde ved denne proces er for mig at komme i gang. I starten virker det uoverskueligt, hvis der fx skal tilføjes en ny handlingstråd, men lige så snart jeg har læst mig ind i manus, så går det som regel op for mig, at det jo er meget lettere end at skrive en ny bog, og at den nye retning, som min bog tager, bliver meget bedre.
Dette er jo faktisk (også!) en kreativ proces! Og så får jeg blod på tanden og lyst til at gå videre.
Når du føler, at du faktisk har lavet hele ”tænke-arbejdet”, er du parat til at kaste dig ud i selve omskrivningen.
3. Selve omskrivningen – et håndværk!
Jo grundigere, du har lavet dit forarbejde, jo mere håndværksagtig bliver omskrivningen. Et blodigt spil var min 3. roman, der blev udgivet (og dermed omskrevet), og den krævede ret gennemgribende omskrivninger. Fx skulle jeg lave en gruppe på 6 personer til 4 og forkorte bogen rigtig meget – samt gøre sproget lettere.
Så da jeg arbejdede i den udskrevne version af Et blodigt spil (som beskrevet i pkt. 2), skrev jeg ikke kun noter i marginen, men deciderede scener. Det blev et meget rodet manus, med pile rundt omkring og en masse nye tekstbidder på bagsiden, men da jeg så skulle i gang med selve redigeringen på computeren, skulle jeg i praksis bare ”skrive det hele ind”.
SÅ grundig er jeg normalt ikke, da jeg skriver hurtigere – og synes det ser mere overskueligt ud – på computeren.
Jeg tager som regel redigeringen fra en ende af – hvis der er mange ændringer arbejder jeg fra start til slut, og hvis der kun er sproglige ændringer arbejder jeg fra slut til start (fordi man så bliver ved med at være på samme side i manus – det er ret teknisk at forklare, men prøv det, det giver mening …), men jeg kender også forfattere, der arbejder rundt omkring i manus eller fx først tager alt det handlingsmæssige og derefter alt det sproglige. Jeg kan bare godt lide at tage det hele samletJ
Og når det hele så er rettet ind – så har du version 2 af din bog! Husk at gemme både version 1 og version 2 – du ved jo ikke, om du får brug for noget af det, du har slettet.
Og så er det jo forskelligt, om du kan klare dig med én redigering, eller om du har brug for flere … selv redigerer jeg mine bøger 3-6 gange, men selvfølgelig med mindre og mindre ændringer hver gang.
Ekstra tip
Sommetider er responsen så omfattende, at man ikke bare kan redigere i det eksisterende manus. Den respons jeg fik af forlaget på både Ask Konge Taber og Til min bedste veninde i verden var så gennemgribende, at jeg valgte at skrive begge romaner forfra.
Så starter du forfra i et helt nyt dokument.
Du kan enten vælge at smide det gamle manus helt væk – det gjorde jeg med Ask Konge Taber – eller at hente enkelte velfungerende pasager ind – det gjorde jeg med Til min bedste veninde i verden.
Det kan føles hjernedødt at starte forfra på en bog, du allerede har skrevet én gang, men faktisk er det slet ikke så dumt. Det giver projektet en ny friskhed, det er lettere at anlægge en ny tone og det går som regel meget hurtigere end første gang, du skrev bogen, fordi du nu ved, hvor bogen er på vej hen. Også selvom den sikkert ændrer sig meget i andet udkast!
Masser af forfattere skriver deres bog flere gange på denne måde.
Jeg håber, at mine tips har inspireret dig til at kaste dig ud i omskrivningen af din roman, så den bliver så god, at forlagene vil slås om den!
Hvad er dit bedste tip til omskrivning af en roman?
This Post Has 10 Comments
Skriv et svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Tak for alle de gode råd, Camilla! Det er bare superfedt at læse dine udgivelsesguides og skrivetips! (Selv flere år efter du har skrevet dem – de holder!)
Jeg har selv kæmpet lidt med at sende bøger ind til forlag, men er selv blevet afvist – måske til dels fordi jeg ikke havde tænkt så grundigt over hvor stort et arbejde omskrivning er og til dels fordi min genre ikke er super eftertragtet. Derfor tænker jeg at prøve selvudgivelse – har bla kigget på https://publish.saxo.com/hvad-koster-det-at-udgive-en-bog/ om priser m.v. Har du nogle kloge tanker om selvudgivelser?
Og har du selv prøvet at selvudgive bøger eller blev du ved med at sende bøger ind til forlag, indtil dine bøger blev optaget?
På forhånd tak, du er for sej!
Hej Laura.
Jeg har ikke selv erfaring med at selvudgive, men jeg mener at der var nogen, der hed New Pub, der skrev en del om det. Jeg tænker, du kan finde det på google? Jeg har dog hørt fra andre, at man virkelig skal passe på og forhøre sig om, hvor mange bøger det er realistisk, at man kan sælge. Man sælger måske færre, end man tror;-)
Selv blev jeg ved med at sende bøger ind til forlag, til de blev antaget, men tiderne var også anderledes dengang. Det var slet ikke så almindeligt at selvudgive som i dag.
Mh Camilla
Hej Camilla
Endnu engang tak for din fine blog. Jeg skrev til dig i foråret i forbindelse med at jeg ville starte et forfatterskab op. Jeg har nu skrevet min første bog færdigt, og har måtte igennem 3 omskrivninger. Det er den første i en romanserie. Jeg er startet på toéren, og forsøger at holde mig til berettermodellen i forhold til dramaturgien. Jeg synes det giver fin mening. Jeg kan se at jeg generelt bruger for meget plads på start og præsentation, men jeg tænker at jeg kan rette denne til. Hvor meget plads bruger/ energi bruger du på at sætte nye læsere ind i bogen, så den kan læses selvstændigt? Er lidt i tvivl om jeg retter for meget fokus på den del, men jeg er vist bare bange for at jeg ikke får det hele med.
Jeg er iøvrigt stadig så grøn, at jeg er nødt til at starte med at lave en kladde over hele bogen, hvorefter jeg så kan påbegynde romanen igen. Jeg bruger selvfølgelig guldet fra kladden, men det er som om at jeg hver gang skal skrive mig ind i historien før at jeg ligesom fanger den røde tråd sådan helt. Ja, jeg er bare lidt i tvivl, dog ikke om mine temaer, plots osv. Mere om selve processen og til dels opbygningen af en historie. Jeg har i øvrigt skrevet en del letlæsningsbøger, hvor jeg ikke har dette problem.
Bedste hilsen herfra 🙂
Hej!
Tak for dine beskeder. Kan se du har sendt flere – besvarer dem lige én ad gangen.
Det er helt normalt, at starten af bogen bliver for langt og skal omskrives/rettes til. Det oplever de fleste forfattere:-)
Hvor meget plads du vil bruge på at præsentere universet i bog 2 er en smagssag. Jeg bruger ikke meget energi på det, men i fx Harry Potter husker jeg det som om det blev gen-præsenteret meget grundigt. Så det må vist komme an på et forsøg/dine betalæseres mening.
Det er helt ok at være nødt til at lave en kladde over hele bogen. Det har jeg også gjort med min nye science fantasy-roman. Den har jeg simpelthen skrevet to gange. Jeg gjorde det også med Ask Konge Taber. Jeg læste om en kendt forfatter, kan ikke huske hvem … i hvert fald meget anerkendt. Som først skrev en kort udgave af bogen fra ende til anden (ca. 60 sider tror jeg det var) og så derefter startede forfra og skrev hele sin murstensroman. Så det handler ikke om at være grøn:-) Jeg har heller ikke behov for at gøre det i letlæsningsbøger, men de er jo også meget kortere og med færre handlingstråde, så det tænker jeg er helt normalt.
God skrivelyst 🙂
Kh Camilla
Tusinde tak for din beskrivelse af gennemskrivning, det hjalp mig lige her og nu meget at høre on din proces, sådan heeeelt praktisk ift. at skrive om & “klippe-klistre” forskellige scener og kapitler. Tak!
Hej Helga
Tak for din besked
Jeg er virkelig glad for, at min beskrivelse kunne hjælpe dig!
Mange hilsner
Camilla
Hej Camilla,
Vejen fra at være selvstændig erhvervsdrivende (jeg gik på pension som 68 årig), til at være forfatter, har bl.a. ført mig til at anmelde bøger i magasinet Himmelskibet. Her er jeg ved at udvikle en stil, hvor jeg undlader at genfortælle den givne roman i ultrakort form. I stedet anmelder jeg romanens form og ‘håndværk’, så anmeldelsen bliver både en teaser (hvis den fortjener det) og et værktøj til forfatteren. Jeg foretrækker at være ærlig og kan være temmelig barsk som i denne http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6510, hvor både forfatter og forlag får læst og påskrevet. En af de ting, som jeg vægter, er stave- og sprogfejl. Hvor højt skal barren sættes? Eller sagt på en anden måde – hvornår passerer pilen grænsen mellem tolerabelt og sjusk? Personligt mener jeg for eksempel, at det er sjusk, når der forekommer fejl, som stave- og grammatikkontrollen fanger. Men hvor mange af de næsten uundgåelige fejl mener du kan tolereres udtrykt pr. 100 sider?
Håber du har tid og lyst til at svare.
Hej Johannes
Tak for dit spørgsmål og beklager sent svar – jeg har været væk fra bloggen, men svarer alligevel, da svaret måske kan være til gavn for andre også.
Alle forfattere ønsker jo, at deres bog er fejlfri, når den udkommer. Det er dog næsten umuligt at opnå. Mine bøger bliver både redigeret flere gange og korrekturlæst af både forfatter(e) og korrekturlæser. Alligevel kan der snige sig fejl med.
Jeg er dog helt enig i, at hvis der er rigtig mange fejl, så forstyrrer det læsningen – det gør det også for mig.
Så mit bedste råd til folk, der udgiver uden om de store forlag er helt klart at betale for en korrekturlæser! Man kan jo nemt selv stirre sig blind på manuskriptet.
Et decideret tal kan jeg desværre ikke sætte på.
Held og lykke med anmeldelserne!
De bedste hilsner Camilla
Hej Camilla. Tak for dit skriv omkring redigering. Jeg er midt i den redaktionelle proces, og må erkende at mit ego er blevet mere stødt, end jeg havde forventet over de foreslåede rettelser fra redaktøren. 😂
Har simpelthen måtte stoppe for i dag, for at tage en god lang snak med mig selv omkring den tvivl, der er opstået om egne evner.
Og så var det rart lige at kunne læse din blog om, at jeg ikke står alene med følelsen af, at få lidt følelsesmæssige blå mærker undervejs.
Jeg er debutant, og der er alt på spil for mig. Min livsdrøm skal ikke tabes på gulvet, så prøver at være enormt konstruktiv og lyttende i hele processen. Men nogle gange skal man nok også bare overgive sig til et glas vin, en god pizza og en lille smule selvmedlidenhed. Og så op på hesten igen i morgen. 😉
Tak for en god blog. 🙌🏼🙌🏼
Hej Anja
Jeg er glad for, at mit indlæg kunne støtte dig lidt. Beklager sent svar – har været væk fra bloggen og mere på instagram – men svarer alligevel, da svaret måske kommer andre til gode.
Ja, det kan være hårdt med feedback og noter fra skrivegrupper, redaktører oa. Det kan også være hårdt at redigere. Ofte er der jo en del af kommentarerne, der har ‘noget’ på sig og er gode at arbejde ud fra (ikke nødvendigvis gøre hvad der foreslås, men så noget andet, der løser problemet). Men du skal selvfølgelig også lytte til dig selv – sommetider vil den, der giver feedback have romanen i en retning, man slet ikke kan se for sig, jo. Hvis det er en redaktør kan du jo overveje at tage en snak over telefon eller et møde omkring manus. Og ellers er der ikke så meget andet at gøre end at smøge ærmerne op og gøre sit bedste, hvilket det også lyder som om du forsøger. Og så kan det sommetider være godt lige at tage en pause fra feedback til redigering. Så lægger nogle af følelserne sig igen:-) Eller at diskutere feedbacken med en kollega/skriveven.
Held og lykke!
De bedste hilsner Camilla