Derfor gør hurtigskrivning dig mere kreativ

Jeg bruger rigtig ofte hurtigskrivning, når jeg skriver. Flere af mine romaner er faktisk skrevet udelukkende med hurtigskrivning! Foto: Rikke Andersen

De fleste forfattere og forfatterspirer anser sig selv for at være – eller ønsker at blive – kreative. At være kreativ er for de fleste et plusord, der handler om at finde ind til ”et eller andet” i én selv og udtrykke det via fx ord, tegninger, musik eller dans – muligvis og ofte gerne til glæde for andre.

Det kan være fedt at være kreativ, da kreativitet ofte kan føre til eller opleves i flow, som er én af de allerfedeste tilstande at arbejde i.

Kort fortalt er flow en tilstand, hvor man befinder sig i sin egen perfekte udviklingszone – det man beskæftiger sig med er hverken for nemt (hvilket medfører kedsomhed) eller for svært (hvilket medfører præstationsangst). Det ligesom bare flyder.

Hvis man er interesseret i at læse om flow som begreb, kan man læse Mihaly Csikszentmihalyi , og hvis man er interesseret i Flowskrivning, kan man læse bogen af samme navn af Bo Skjoldborg.

For nogle er denne tilstand af flow og glæde ved kreativiteten naturligt forekommende nærmest hver gang de sætter sig til computeren for at skrive. For andre er det en tilstand der er svær, eller nærmest umulig at finde ind til. Derfor vil jeg i dette indlæg komme med en række eksempler på, hvordan jeg selv arbejder med kreativitet og flow i min skrivning og afslutte hvert eksempel med en skriveøvelse.

Hurtigskrivning – Kom i gang med at skrive på 20 minutter!

En af de teknikker, som efterhånden er både kendt, brugt og elsket af mange forfattere og forfatterspirer er hurtigskrivning.

Tanken om bare at skrive derudad uden (nødvendigvis) at have et mål, uden selvkritik og måske endda uden at se på skærmen, mens man skriver, kan give tekster og sprogbilleder, der var helt uventede og som man måske slet ikke vidste, man havde i sig.

Man bestemmer selv, om man skriver i 5, 10 eller 20 minutter. Selv er jeg meget glad for 20-minutters-moduler, for jeg har en fornemmelse af, at det er den tid, min hjerne bedst kan koncentrere sig. De første minutter bruger jeg på overhovedet at komme i gang, og de sidste fem minutter flyder ordene som regel derudad.

For nogle kan det virke skræmmende at skrive uden mål. Kommer jeg nogen sinde til at bruge det jeg skriver? Kan jeg godt ”tillade” mig at skrive dette? Lyder det ikke bare mega dårligt?

Her er det min erfaring, at man virkelig skal prøve at tage tanken om at skrive ucensureret seriøst og måske endda lægge et tørklæde over skærmen mens man skriver, så man ikke bliver distraheret af sine egne fejl eller antallet af skrevne ord.

Og så behøver den tekst man skriver jo slet ikke at passe ind i ens bogprojekt. Måske skriver man en øvelse, for at lære sin hovedperson bedre at kende, måske skriver man ud fra et ord og det har INTET med nogle af ens andre ideer at gøre, eller måske bliver det bare ALT for mærkeligt til at man nogen sinde vil vise det til nogen. Det er i orden!

Jeg har selv lært om hurtigskrivning på Irene Pedersens skrivekursus ”Skriv en bog på en uge”, som er inspireret af Bo Skjoldborgs tanker om flowskrivning. Jeg kan varmt anbefale kurser hos både Irene Pedersen og Bo Skjoldborg, hvis man gerne vil arbejde mere med dette.

Øvelse: Skriv en tekst ud fra ordet SOLBÆRMARMELADE. Læg et tørklæde over skærmen og skriv derudad i 20 minutter uden at stoppe op og rette.

Skriv først – rediger senere

Flere af mine romaner har jeg skrevet som et råt førsteudkast, hvor jeg ”forbød” mig selv at gennemlæse og redigere det, jeg havde skrevet, før jeg var færdig med hele bogen.

Det kan måske lyde lidt underligt (kan man fx huske hvor man er kommet til i bogen?), men for mig har det fungeret overordentligt godt til at få historien til at flyde og personerne til at leve – især hvis jeg har været i en periode (fx på en skriveferie), hvor jeg har kunnet skrive flere dage sammenhængende på bogen.

Jeg arbejder forskelligt når jeg skriver og når jeg redigerer. Når jeg skriver, er det meget intuitivt og spontant (fordi jeg ofte bruger hurtigskrivning), men når jeg redigerer, bliver jeg nødt til at TÆNKE over hvad jeg laver. Hvor skal afsnittet rykkes hen, gennemgår hovedpersonen en realistisk udvikling og er sproget levende?

Dette er alt sammen tanker, der kan være med til at gøre bogen bedre, men det er også tanker, der kan ødelægge den kreative proces i skrivefasen for mig – og skabe præstationsangst. For vi vil jo alle sammen rigtig gerne skrive en god bog, hvor vi kan sige ja til alle tre ovenstående spørgsmål.

En anden fordel ved at skrive hele første udkast, før du redigerer er, at bogen ofte bliver hurtigere færdig. Og i det øjeblik du har sat det sidste punktum (SELVOM bogen stadig trænger til at blive redigeret godt og grundigt i gennem) har du faktisk skrevet EN BOG. En hel tekst er meget lettere at redigere efterfølgende samt at få respons på fra andre, end en tekst du ”drømmer” om engang at få skrevet.

Øvelse: Skriv første kapitel på en bog, du altid godt har kunnet tænke dig at skrive, men som du ikke er gået i gang med, fordi du tror den er for svær/du skal researche for meget først/du ”ikke er parat”. Fortsæt derefter til bogen er færdig. Rediger først til allersidst!

Dette blogindlæg har tidligere været bragt i Håbefulde Unge Forfatteres foreningsblad Skrivelyst. Layout: Karin Hald

Glem aldrig legen

Det kan være fristende at planlægge sit plot ned til mindste detalje, og mange dygtige og anerkendte forfattere har da også stort held med at arbejde på denne måde.

Når jeg har planlagt det hele på forhånd, synes jeg, det bliver kedeligt at skrive.

Det er egentlig meget simpelt: Hvis jeg ved kapitel for kapitel, hvad der skal ske, hvordan min hovedperson udvikler sig, og hvem hun møder på sin vej, er der ikke nogle nye oplevelser for mig i skrivefasen.

Og så bliver jeg træt. (Dette er også én af grundene til, at det ofte er sjovere at skrive første bind i en serie end sidste bind, hvor handlingen er givet ret meget på forhånd, da en del tråde skal samles).

At fortælle en historie er egentlig ikke så meget anderledes end at lege en spændende leg. Men selvfølgelig kan alt ikke bare ske, når du først er startet med en bestemt handling, et bestemt persongalleri og i en bestemt genre (hvis bogen skal blive god nok til at blive udgivet i hvert fald), men det er heller ikke sikkert, at alt behøver at være planlagt. Og hvis du nu kommer til at dreje historien i en retning, der senere viser sig at være forkert, så er det jo heldigvis muligt at slette alle de scener, du ikke vil have med alligevel i redigeringsfasen.

At lege handler i øvrigt ikke kun om at lege plottet frem. Det handler også i høj grad om sproget. Et levende, intenst og energisk sprog, hvor hovedpersonens stemme og følelser virkelig kan mærkes, kan ofte skrives rigtig godt frem i spontane hurtigskrivninger, hvor man så efterhånden nærmer sig hovedpersonens stemme, ligesom sproglige billeder og metaforer ofte bliver bedre sætning for sætning – og du kan jo altid slette de dårlige sprogbilleder senere, hvis du har brugt et par forsøg på at skrive dig frem til det præcise, lækre billede.

Øvelse: Tænk på en konkret leg, du legede, da du var barn. Det kan fx være, at du og din veninde legede, at jeres seng var et skib, og at I sejlede jorden rundt sammen med alle bamserne. Prøv nu at skrive den historie, som om det faktisk skete (og altså ikke bare var to børn, der legede). Skriv derudad og lad sproget og personerne forme sig selv undervejs (du behøver ikke selv være hovedpersonen). Skriv hurtigskrivning i 20 minutter. Historien behøver ikke være afsluttet.

Oven for har jeg samlet tre forslag til, hvordan du kan få kreativitet og flow ind i din skrivning. Jeg håber, de har inspireret dig, og at du havde lyst til at lave nogle af skriveøvelserne. Hvis du gerne vil høre mere om emnet, har jeg lavet en LittTalk om, hvorvidt kreativitet og effektivitet er hinandens modsætninger i skrivehåndværket, som måske også kan inspirere dig.

Det er klart, at hver forfatter og forfatterspire har sin egen måde at arbejde på, og at mange skifter arbejdsmåde alt efter hvilket projekt, de er i gang med.

Så hvis det ikke lige er dig at skrive hurtigskrivning, kan du måske alligevel få noget ud af at skrive ”almindeligt” i 20-minutters-moduler. Eller du kan måske prøve at lege mere med dine sprogbilleder.

Det kan også være, at du har planlagt din roman i detaljer, men du bruger hurtigskrivning til at få styr på din hovedperson. På den måde kan du dreje den kreative proces, så den giver bedst muligt mening for dig.

Hvad gør du for at komme i flow, når du skriver?