Den ultimative plotmodel til bøger og film
Sommetider har jeg brug for at få styr på mit plot, når jeg skriver. Så tager jeg fat i en plotmodel – og i øjeblikket er det denne, jeg bruger.
Dette er en avanceret plotmodel, der kan anvendes til at analysere eller skabe film, bøger, drama, føljetoner – og som inspiration til noveller. Plotmodellen er for erfarne skribenter og elever på gymnasie-niveau eller særlige skrivehold og andre nysgerrige!
Da der er tale om en rimelig kompleks model, vil jeg helt klart anbefale, at du opsøger den litteratur, der ligger til grund for min udforming af modellen, så du kan få en bedre forståelse af de forskellige punkter. Men hvis du bare har brug for lidt inspiration her og nu, er her kort en gennemgang af modellen!
Hvordan læses modellen?
I modellen ses plottet som en lineær proces, lidt ligesom i fx berettermodellen. I princippet kunne man godt tegne en hval/hollywood-model rundt om denne model, og så ville man have en udvidet version af berettermodellen, men nedenstående model har i modsætning til berettermodellen ikkefokus på, hvor historien er mest “spændende”.
I stedet har den primært fokus på hovedpersonens rejse og plottets vendepunkter – hvilket i høj grad er inspireret af “The Writers Journey” (Heltens Rejse) af Christopher Vogler samt Blakes Snyders “Save The Cat” og et hav af plotkurser, jeg har deltaget på – blandt andet ved Irene Pedersen, Joan Rang, Ida Maria Rydén m.fl.
Og så bygger modellen også på eventyr-modellen Hjemme-ude-nyt hjem, som jo er en nem og grundlæggende model, der faktisk er rigtig god at bygge historier over.
Uddybning af modellen
Anslag
Præsentation af din hovedperson, hans/hendes normale verden/hverdag osv.
Point of attack
Noget udefrakommende skyder handlingen i gang, fx en telefonopringning, et brev eller synet af en ny, lækker dreng på skolen.
1. vendepunkt
Hovedpersonen indtræder i “den nye verden” – fx går han gennem porten til en ny verden, starter på en ny skole eller lignende. Det kan også være her, de elskende møder hinanden første gang (lovestories), eller her hovedpersonen træffer et aktivt valg fx om at tage på en mission.
Midtpunktet
I midtpunktet sker der ofte en “kamp” på liv og død. Det kan både være en rigtig kamp med action, men det kan også være en følelses-mæssig kamp i hovedpersonen, der betyder en symbolsk genfødsel. I kærlighedsromaner ofte symboliseret ved at de to hovedpersoner får hinanden – kys, sex eller lignende.
Jeg har netop læst romanen “Simon vs. verdens forventninger”, og han springer for første gang ud som bøsse ca. i romanens midtpunkt. I film – især Disneyfilm – ligger midtpunktet meget præcist i filmens midte (man kan nærmest tage tid på det!), men i bøger kan det være lidt mere skævt/flydende.
Midtpunktet efterfølges ofte af en bålscene, hvor personerne puster ud og måske kigger på/nyder deres belønning – i nogle film, fx Den bestøvlede kat er det virkelig en bålscene, i andre er det mere i overført betydning – fx de elskende i sengen osv.
2. vendepunkt
Det klogeste jeg nogensinde har hørt om 2. vendepunkt, var Ida Maria Rydén, der på et kursus sagde, at her skete ofte “det modsatte” af i 1. vendepunkt. Så hvis man indtræder i en ny verden i 1. vendepunkt, forlader man den i 2. vendepunkt.
Dette kan også komme til udslag i en kærlighedshistorie, hvor de to hovedpersoner, der fik hinanden i midtpunktet, nu mister hinanden igen.
2. vendepunkt efterfølges ofte af et All is lost-moment (ordet er hentet fra Blake Snyders bog “Save The Cat”), hvor hovedpersonen fortryder og har mistet alt – måske er han uvenner med alle og missionen ser ud til at være fuldstændig fejlet.
Konfliktløsning (klimaks)
Nu er det tid til, at alle konflikterne og alt det der er “lost” skal løses! Du kan simpelthen lave en liste over alle de ting, der er gået galt, og så løse dem fra en ende af.
Det mest virkningsfulde/spændende for læseren/seeren er, hvis du løser den mindst vigtige konflikt først og den mest vigtige sidst. Og det er vel at mærke hovedpersonen og læseren/seerens følelser, der afgør, hvad der er mest vigtigt. I en action-film, vil det følelsesmæssigt ofte være vigtigere, at en far får reddet sin datter, end at han får reddet hele byen. Derfor redder han byen først, men hans datters liv når han først at redde i sidste øjeblik.
Slutning/udtoning
Til sidst kan der komme en form for slutning eller udtoning, hvor man får forståelsen af, hvad det er hovedpersonen har lært og fået med sig.
Hvad hvis jeg skriver en historie, der ender ulykkeligt?
Ovenstående tager udgangspunkt i en klassisk Hollywood-historie, hvor de “får hinanden til sidst”. Men du kan også sagtens bruge modellen til en historie, hvor den ene part dør eller missionen ikke fuldføres til sidst. Der findes en del forskellige typer af historier, der ikke ender “lykkeligt”. Et eksempel er kærlighedshistorier, hvor den ene dør.
Her vil de ofte få hinanden i 2. vendepunkt (i stedet for i midtpunktet) for så at miste hinanden endeligt i klimaks (og denne viden vil nu for evigt ødelægge de fleste TV-seriers mulighed for at overraske dig, da det ofte er en ret god måde at gætte på, om en biperson vil dø i et afsnit;))
Hvor kan jeg lære mere om plot?
Der er rigtig meget at sige om plot, og det er noget, der bliver googlet rigtig meget. Jeg har skrevet et andet indlæg på min gamle blog med en mere cirkulær plotmodel, som du kan læse her. Det er et af mine allermest læste indlæg! Og jeg har skrevet et indlæg om berettermodellen, som vist i skrivende stund er mit nr. 1 mest læste indlæg på min gamle blog.
De bedste bøger jeg har læst om plot er:
Vogler: The Writers Journey
Blake Snyder: Save The Cat
Hauge: Selling your story in 60 seconds
Jeg har også lavet en mere forenklet udgave af denne plotmodel, som er egnet til undervisningen på Folkeskolens mellemtrin. God skrivelyst!
Hvilken plotmodel bruger du, når du skal planlægge dit plot?
