Camilla Wandahls kommende YA roman

Del

Info

Camilla Wandahl

Et stykke af månen

Pris:
Forlag: Høst & Søn
Type: Hæftet
ISBN: 9788763846363
Udgivet: 04.11.2016
Sider:
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen

Download forside

Et stykke af månen

Høst & Søn

Med Et stykke af månen er den populære forfatter Camilla Wandahl tilbage med en romantisk roman om at finde sig selv og se bag folks facader. Om en sommer i gymnasiet, der både byder på fester, bedstevenner, skænderier med forældre – men også den første, store kærlighed, der ændrer alt.
Dina går i 1. g og har albinisme. Det betyder ikke, at hun er kridhvid og har røde øjne, som man måske skulle tro, men hun er helt lys i huden, har super lyst hår og ser ret dårligt. Men ikke SÅ dårligt, at hun ikke godt kan se, hvorfor alle pigerne på skolen er vilde med Lækre Luke fra 3. a.

Et stykke af månen er en coming of age-fortælling, hvor Dina må vælge mellem sin bedste ven, som kender og elsker hende for den hun er, eller den spændende, lækre 3. g´er, som viser sig at være mere end bare pæn overflade. Et stykke af månen er romantik med noget på hjerte.

Pressen skrev:

»Behøver jeg at sige, at jeg sluttede læsningen af med kuldegys og et par tårer?
Fantastisk historie!«
Flyvmedmig.dk

»(…) en dejlig letlæst YA-roman med et unikt twist, som bragte nogle gode følelser frem. Jeg vil helt klart anbefale den til alle jer, der er vild med romantiske YA-romaner!«
Bookeater.dk

»Jeg tror på Dina og hendes kammerater, for Wandahl, der allerede har udgivet 26 bøger siden 2009, skriver med en fin fornemmelse for ungdommens sprog og kultur.
Faktisk gør hun det så godt, at Dinas fortælling glider ind og ud af en slags stream of consciousness, der giver læseren fuldt indblik i både hendes sind og hendes omgivelser.
Det er dybt professionelt og skønt at læse.«
– Fyns Stifttidende

**** »Det her er sådan en bog man bliver suget ind i med det samme. Den er så dejlig let at læse, man flyver bare lige igennem den, og den er meget nede på jorden. Man får en tydelig fornemmelse af Dina som personlighed, og der er faktisk også lidt humor involveret. Jeg er også totalt fan af romantikken. Jeg synes slet ikke det var den mindste smule kliché, faktisk var det rart at det netop ikke var det.«
Sus Bogblog

»På overfladens skærmbillede ser alt så tjekket ud, men det viser sig, at hverken Luke eller Michael eller Dina eller de øvrige venner er så glittede, som de prøver at vise verden. Sådan er det at blive voksen: Man får øje for de fejl, man selv og andre har, og man må så lære at leve med det.«
Bogbotten