Guide: Sådan sender du en bog til forlag

Sådan sender du din bog ind til forlag

Når din bog er færdig, skal den selvfølgelig afsted til forlaget. Men hvordan giver du din bog den allerbedste chance for at blive opdaget af redaktøren? Foto: Mariangela Raponi

Hvordan sender man en bog til forlag? Hvad skal der stå i følgebrevet, og hvordan skal manuskriptet sættes op? Læs med her og få svarene.

Din bog er færdig!

Endelig har dit store arbejde båret frugt, du har sat det sidste punktum, du har redigeret din bog – og nu er du klar til at sende den afsted til forlaget. Du mangler bare at købe champagnen.

Men hey – hvordan er det egentlig lige, man sender bogen afsted til forlaget? Hvad skal man huske, og er der nogen insiderfif, det er værd at kende?

Selvfølgelig er der det. Og de kommer alle sammen her. Nedenstående er nemlig min personlige guide til, hvordan man sender sin skønlitterære roman for børn, unge eller voksne ind til et forlag (fagbøger er lidt en anden snak).

Hvis du ikke kender mig, hedder jeg Camilla Wandahl og er forfatter til (so far) 29 bøger for børn og unge.

1. Er din bog nu HELT færdig? 

Du har brugt lang tid på din bog, har du ikke? Så fortjener den altså også, at du giver den den bedst mulige chance for at blive opdaget af redaktøren, når den skal afsted til forlaget.

Og den bedste chance får altså en bog, der er gennemarbejdet i forhold til sprog, plot, karakterer, stavefejl/grammatik osv. En bog, som du selv synes er færdig, som du måske endda har fået betalæst af en eller flere personer/skrivegrupper. En bog, som du er stolt af. 

Du tænker måske, at det er vigtigt, at din bog kommer afsted LIGE NU. Ellers kan det jo være, at der er nogen andre, der skriver om samme, megaktuelle emne. Eller får den samme idé. Eller … og ja, det er helt bestemt en risiko. Faktisk er det sket op til flere gange for mig, at min idé at blevet “stjålet”.

Stjålet vel at mærke af folk, der aldrig havde hørt af min idé. Hvilket altså vil sige, at den slet ikke er blevet stjålet – de har bare fået samme idé. Og været hurtigere (eller bedre) end mig.

Betyder det, at du skal skynde dig at sende dit helt rå førsteudkast afsted til forlaget, for ligesom at sikre at din idé kommer først?

Nej. 

For hvis dit rå udkast ikke er godt nok, kommer din idé alligevel ikke først. Og der er altså kun et ret lille antal (etablerede) forlag i Danmark, så hvis du får sendt noget halvfærdigt afsted til dem alle, så har du pludselig ikke flere forlag at sende til.

Og det ville jo være ærgerligt, ik’? Så derfor er mit råd helt klart at gøre din bog så færdig som overhovedet muligt, inden du sender den ind, medmindre du allerede har et samarbejde med en redaktør, som du ved, gider læse noget halvfærdigt/et råt udkast (for så er det en helt anden sag).

Overholder jeg selv ovenstående?

Nej. Det har jeg aldrig gjort. Jeg er et MEGET dårligt eksempel.

Alle mine første manuskripter sendte jeg ind stort set uden betalæsning og redigering.

Det var virkelig dårlig stil, men jeg var SÅ bange for, at nogen ville få samme idéer som mig.

Hjerte i vente er fx den første bog i Danmark om en pige, hvis lillesøster er syg med en hjertefejl. Altså det vi i min skrivegruppe kaldte en “hulbog” – en bog, der dækker et hul på markedet, som man (forhåbentligt) er den eneste, der har opdaget.

Måske var det derfor, jeg fik afslag på så mange af mine første manuskripter? Fordi de ikke var gennemarbejde nok?

Det finder jeg aldrig ud af, og det er på sin vis også ligegyldigt. Men hvis du på nogen måde kan holde tålmodigheden, synes jeg bestemt, at du skal redigere DIT manus ordentligt i gennem.

2. Skriv et følgebrev

Hvad der skal stå i følgebrevet er jo virkelig en individuel sag, og i princippet kan jeg (som forfatter, ikke redaktør), jo faktisk ikke vide, om mit råd i forhold til dette er rigtigt. Alligevel vil jeg tillade mig at komme med et bud.

Forestil dig, at der sidder en eller flere personer og sorterer indkomne manuskripter mellem sig. De har forskellige specialer – nogle kan lide at læse/er ansat til at tage sig af børnebøger, andre digte, andre er glade for fantasy, rå ungdomsromaner eller tykke voksenbøger.

Du vil selvfølgelig gerne have, at din bog havner hos den redaktør/konsulent, der med størst sandsynlighed vil elske den. Så husk at beskrive bogens genre og målgruppe i følgebrevet!

I følgebrevet kan du skrive: 

  • Bogens genre (fx. fantasy, historisk, romantisk)
  • Bogens målgruppe (fx 10-12 årige)
  • Bogens type (fx. letlæsningsbog, ungdomsroman)
  • Evt. kort resume af handlingen (tidligere skrev jeg det som en slags bagsidetekst, men i dag ville jeg skrive hele handlingen, også slutningen, på)
  • Evt. bogens vigtigste tema(er) (fx. En roman om kærlighed, sorg og længsel).
  • Er det en enkeltstående bog eller en serie?
  • At du er villig til at redigere bogen efter deres forslag (hvis du er det, og det er det nok en god idé at være)
  • At du gerne vil læse en evt. konsulentudtalelse. Jeg plejede at skrive: Skulle der efter end læsning foreligge en evt. konsulentudtalelse, vil jeg meget gerne se denne. Men noget mindre formelt kan nok også gøre det;-)
  • Hvis du har udgivet andre noveller/bøger
  • Evt. kan du skrive lidt om dig selv, hvis du har lyst. Måske hvad du studerer, eller hvor længe du har skrevet. Hvis redaktøren har læst én af dine tidligere titler, kan du evt. henvise til det, hvis det giver mening. Det er ikke sikkert, det overhovedet er relevant!
  • Kontaktoplysninger

Følgebrevet skal være kort og præcist – og efter min mening altid under en side. Det skal egentlig bare give overblik over, hvad det er for en slags bog, forlaget skal til at læse.

Ting jeg ikke synes, hører til i et følgebrev:

En lang historie, om dig selv. En lang forklaring på, hvorfor din bog mangler på markedet. Eller hvorfor du tror, den bliver den næste store bestseller. En undskyldning af, at starten er kedelig (i så fald: skriv den om!). En beretning om de børn, der allerede elsker din bog (undskyld, men forlaget stoler mere på deres egen dømmekraft, end om din søn/datter/skoleklasse er vild med bogen).

Overholdt jeg selv ovenstående? 

Ja, det gjorde jeg faktisk. Mine følgebreve var altid under en side, og jeg skrev dem faktisk ret formelt.

Behøver man altid gøre det?

Nej, jeg har en forfatterveninde, der bare printede sin bog ud og skrev med kuglepen på forsiden: Dette er en ungdomsroman. Jeg vil gerne redigere den, hvis I har nogle rettelser. Og så kontaktoplysninger.

Bogen blev antaget i første hug. 

Så altså, ingen regler uden undtagelser. Følg din egen mavefornemmelse!

3. Et eller flere forlag? 

Helt ærligt: Det kan tage MÅNEDER for et forlag at vurdere et manuskript. Det er ret svært at forstå, og ret svært at styre sin tålmodighed (sådan havde jeg det i hvert fald selv!), men sådan er det altså bare.

Sommetider er man heldig, og det går (endog meget) hurtigere. Men desværre tager det som regel MINDST en måned.

Er det så ikke en god idé at sende en bog ind til flere forlag på samme tid? For ligesom at spare tid? 

Hm … nej, synes jeg. Altså én ting er, at det er at spilde forlagsredaktørernes tid. Hvis de faktisk kan lide din bog, og du så netop har skrevet kontrakt med et andet forlag, er det ret meget nitten for dem.

En anden ting er, at du hurtigt kan komme til at kikse i det, hvis du ikke har helt styr på, hvilke forlag, der ligger i samme hus. Fx hører Sesam og Carlsen og Alinea sådan lidt sammen. Og Høst og Søn og Rosinante og Pretty Ink ligger også i samme hus. Og sådan kan du jo faktisk komme til at sende din bog to gange til samme hus. Lidt pinligt!

Men det handler nok mest om stil. Altså, det er sådan lidt dårlig stil at sende til flere forlag.

Men hvis du er ligeglad med det, så er der selvfølgelig ikke nogen lov i mod det! Og der findes helt bestemt folk, der har gjort det med succes.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, det har jeg faktisk.

Til gengæld har jeg ofte haft forskellige bøger inde hos forskellige forlag, hvis jeg havde flere bøger på forlagsturne (det kaldte jeg det at sende en roman rundt, dengang jeg endnu ikke havde fået antaget min første bog).

4. Elektronisk eller på papir?

Orientér dig på forlagets hjemmeside om, hvordan de ønsker at modtage manus. Nogle steder lukker i perioder for nye manuskripter. Andre steder vil helst have det på print – eller elektronisk. Eller måske udgiver de slet ikke din genre!

Lad være med at sætte din bog flot op, så den ligner en bog. Lad være med at pakke den ind i ringbind, samlemapper eller lignende. Lad være med at bruge tusind år på at lave en flot forside, med mindre du er seriøst talentfuld.

Forestil dig, at redaktøren skal have god mulighed for at skrive sine noter i manus og at kopiere det til en evt. konsulent. Lav en god, bred margin. God linjeafstand. Husk sidetal, hvis manus nu ryger på gulvet. Skriv evt. navn på alle sider.

Har jeg selv overholdt ovenstående? 

Ja, sådan da.

Mine første manuskripter sendte jeg ind med (ret uheldige) tegninger. Jeg var IKKE talentfuld nok. Men jeg var også kun 14 år.

Min første lange roman, lavede jeg en forside til i Word (jeg var 19). Det så også ret grimt ud. Titlen og mit forfatternavn havde helt klart været nok. Men altså, den røg da alligevel videre til konsulenten.

Jeg sender manuskripter over mail i dag. Men hvis jeg skulle sende dem som papir, ville jeg printe dem ud med god luft og margin og ganske enkelt lægge dem i et åbent plastik chartek. Sådan får jeg dem nemlig altid retur fra forlaget med kommentarer.

5. Læser forlaget overhovedet min bog? 

Det tror jeg bestemt. Jeg sidder ikke på et forlag, så jeg aner det jo ikke i praksis. Men jeg forestiller mig da, at alle forlag gerne vil opdage de nye store navne. Og derfor orienterer sig i alt, der kommer ind.

Men jeg må også være ærlig at sige, at jeg som forfatter og skriveunderviser har set manuskripter nok til ret hurtigt at kunne afgøre, om en bog er god nok. Det har redaktørerne nok også.

Hvis sproget SLET ikke fungerer, ville jeg ikke selv kunne se en pointe i at læse 240 sider. Men altså, det er måske bare mig.

Hvis sproget derimod var fedt, og handlingen bare var lidt langtrukken, så ville jeg måske læse videre. For så kunne bogen måske redigeres til at blive bedre.

Men igen, det er bare mine egne betragtninger. Igen er der nok ikke andet at sige end: Sørg for at redigere din bog, til du ikke kan gøre den bedre. Og hvis du kun skal have respons på 1 kapitel i bogen, så lad det være 1. kapitel. Så du kan få en killer start, som redaktøren bare MÅ læse videre fra.

6. Hvad er en konsulent?

Hvis du undrer dig over, hvad en konsulent er (jeg har nemlig nævnt det flere gange), så er det en ekstern person, som redaktøren sender manus til med henblik på en forhåndsvurdering/anbefaling. Den anbefaling hedder en konsulentudtalelse, og den foreslår redaktøren at sige ja eller nej til din bog – og beskriver handlingen mv.

Det kan være både sjovt og hårdt at læse konsulentudtalelser, for der bliver ikke lagt fingre i mellem, hvis konsulenten ikke kan lide bogen. Det er jo et arbejdsredskab til redaktøren – i princippet ikke skrevet til forfatteren. Alligevel har jeg altid bedt om at få det med i tilfælde af afslag. Så kan man jo redigere bogen, inden man sender den videre til næste forlag!

Held og lykke!

Jeg håber rigtig meget, at du føler dig klædt på til at sende din bog afsted til forlaget nu. Har du nogle mere specifikke spørgsmål, er du velkommen til at smide en kommentar nedenfor. Og husk, at selvom det første forlag siger nej, er løbet ikke kørt. RIGTIG mange forfattere har stakkevis af afslag liggende i skabet.

Hvad er dit bedste tip til at sende et manus til forlag?

Foto: Mariangela Raponi
This Post Has 6 Comments
  1. som forlægger på Calibat, vil jeg sige at dine råd er rigtig gode – der er et fif mere du kan overveje at inkludere. Alle forlag har bestemte udgivelsesprofiler – hvis man som forfattere, i følgebrevet, kan sammenligne sin bog med andre bøger fra forlaget, så kan man komme hurtigere frem. F.eks. er det spild af tid at sende et manuskript rettet mod voksne, hvis forlaget primært udgiver til børn og unge

    1. Hej Emil!
      Sikke et godt råd. Jeg vidste nemlig ikke, om forlagene brød sig om, at man sammenlignede sin bog med andre bøger. Men det giver jo rigtig god mening for forlaget, hvis man har sat sig ind i deres udgivelsesprofil. Tak for rådet! Mh Camilla

  2. til dit punkt 5 vil jeg lige tilføje at forlag sjældent læser alle manuskripter helt (jeg har vendt dette med en række forlæggere). Typisk læser man de første 10-30 sider, skimlæser og læser nedstik – Hvis det giver blod på tanden, så læses der mere. Men ofte gives der afslag hvis man på de første sider allerede kan se at det er fyldt med fejl, rodet og ikke fænger. Manuskripter man som forlægger er usikker på, ryger til konsulent.

    1. Hej Emil.
      Ja, det havde jeg jo nok på fornemmelsen;-) Men jeg vidste det ikke med sikkerhed. Jeg kan virkelig godt forstå det! For det er jo ærgerligt at bruge sin tid på at læse 200 sider, som man fra side 5 vidste var dårligt. Derfor må det være et råd om at få en betalæser til at kigge ærligt på det først:-) Mh Camilla

  3. Hej Camilla
    Super artikel.
    Jeg har et spørgsmål:
    Kan man sende en indsende en bog til samme forlag igen, hvis de allerede har sagt nej til at udgive den en gang?
    I mit tilfælde tænker jeg at gøre det, da jeg efter afslag har lavet nogle ændringer i manuskriptet og har modtaget fondstøtte, som kan dække en stor del af udgivelsesomkostningerne.

    Venlig hilsen

    Jakob

    1. Hej Jakob.
      Tillykke med, at du har skrevet en bog! Man kan altid sende en bog ind igen, men om det giver mening er en anden sag:-) Hvis du har lavet større ændringer, fx omskrevet bogen ud fra en konsulentudtalelse, så giver det god mening at sende den ind igen. Hvis du bare har rettet lidt fejl hist og her, så vil de nok stadig ikke have den.
      Angående fond-støtten, så er det ikke noget, jeg selv har arbejdet med. Så der ville jeg nok ringe og høre det respektive forlag, hvad de synes. Og det er jo generelt en ting man kan gøre – ringe eller maile og spørge, om man må sende manus igen.
      Jeg kender nogen, der har fået afslag, redigeret bogen (grundigt!) og så fået den antaget. Men ellers kan man jo også prøve at sende bogen videre til et andet forlag!
      Held og lykke:-) Mange hilsner Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *