3 tips til at skrive en ungdomsroman

Camilla Wandahl ungdomsromaner

Jeg har selv skrevet flere bøger for børn og unge, blandt andet min debutroman Hjerte i vente. Læs mine bedste tips til ungdomsromaner her! Foto: Mariangela Raponi

Dette er en guide til at skrive ungdomsromaner – også kaldet YA.

Jeg har udgivet tre romaner for unge – de to af dem dog før man rigtigt talte om YA som genre. Til efteråret udkommer min nyeste YA-roman, nemlig Et stykke af månen. I den anledning vil jeg fortælle om mine erfaringer med at skrive om genren – nærmere bestemt vil jeg komme med tre tips til, hvordan du selv kan skrive YA, hvis du gerne vil i gang!

Men hvad er YA?

Der er rigtig mange forskellige definitioner på YA (young adult), og derfor vil jeg komme med min egen her:
I dette indlæg betragter jeg YA som romaner, der er for “unge voksne” – dvs. unge fra 14 år. De skal have noget på hjerte og være skrevet i et godt sprog.

Hovedpersonen skal være identificerbar uanset om man er 14 eller 34 – og er ofte et sted mellem 14 og 18 år gammel. Der er ofte, men ikke altid, tale om coming-of-age-romaner med et alvorligt twist – fx sygdom eller problemer i familien. Gerne krydret med en romantisk historie!

Dette indlæg handler kun om realistiske YA-romaner, som fx Jeg henter solen ned og En flænge i himlen – de overnaturlige YA-bøger, fx Twilight og Divergent, forholder jeg mig ikke til lige nu. (Selvom de er skønne at læse:)

Nedenfor vil jeg komme med tre tips til, hvordan du selv kan skrive en god YA-bog.

1. Du behøver ikke skrive en enestående bog – bare den VIRKER!

Nogle romaner er skrevet i en form, der er lige så spændende som romanen selv. Det er fx Ronnie Andersens “Date med en engel”, der er skrevet ligesom et filmmanuskript.

Men for at skrive en god roman, behøver du ikke nødvendigvis at have en genial idé til selve udformningen. Masser af rigtig gode romaner bygger faktisk på HELT enkle værktøjer.

SÅ! I stedet for at bryde din hjerne med, hvordan du laver et enestående plot med nogle unikke karakterer i en totalt original indpakning, så find ud af, hvilke historier DU elsker. Og lav så din egen historie med dem som forbillede.

Jeg siger ikke, at du skal stjæle en historie, der allerede er der, men prøv at lægge mærke til, hvor mange historier, der er bygget over de samme typer plotpoints. Analyser dem med plot-modeller, og brug din nye viden til at skabe et traditionelt, men stærkt YA-plot!

Jeg arbejdede i 3 år på min nyeste YA-roman, Et stykke af månen. Jeg skrev starten om igen og igen. Jeg havde en følelse af, at denne her bog kunne blive rigtig god og speciel. Jeg kunne bare ikke finde min hovedperson!

Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville prøve at smide ALT hvad jeg hidtil havde lavet på romanen væk, og så skrive den over samme læst som min første ungdomsroman Hjerte i vente. Så jeg startede i en skolescene med en veninde, og så fortsatte jeg ellers bare derudad.

Da jeg var tyve sider inde i bogen var jeg LANGT fra Hjerte i vente, men dybt nede i min hovedpersons karakter – for det viste sig jo, at hun var blevet væk i mit forsøg på at finde på den genialle indpakning til bogen (der var alt fra korte prosastykker til et kæmpe kollektiv-roman-projekt!).

I løbet af to måneder havde jeg første udkast til en YA-bog, som jeg synes, er en af mine mest vellykkede romaner.

Når jeg siger, at din bog ikke behøver være genial, så mener jeg selvfølgelig ikke, at den skal være hverken flad eller kedelig. Det er vigtigt, at den virker og tænder læseren. Og det vil jeg komme ind på i næste tip.

2. Tænd din læser – find tonen!

Hvis du kan få læseren på krogen, så han/hun ikke kan lægge bogen fra sig, så er du ret godt hjulpet. For så har forlagsredaktøren jo nok også bidt på krogen. Men hvad er det egentlig, den krog er lavet af?

De fleste vil mene, at et godt plot og en fængende start fastholder læseren. Men det er altså ikke nok. Der er også flere andre vigtige parametre, og et af de vigtigste er efter min mening SPROGET og bogens TONE!

Kender du det, at du står i boghandleren og liiige bladrer op på første side, for at se, om bogen er noget for dig? Jep – du skal allerede kunne indikere hvilken slags bog, det er, på første side. Og det er altså sproget, du bruger til det.

Når jeg taler sprog, så taler jeg sprog, der gnistrer. Som lever og træder ud af papiret.

Mindre kan helt sikkert gøre det, men hvis du læser Jeg henter solen ned (især Noahs passager), så får du et ret klart billede af, hvad jeg mener. Hvis du kan få dit sprog til at leve på samme måde som Jandy Nelson og SAMTIDIG kan styre et plot bare nogenlunde, så tør jeg godt love dig, at redaktøren læser din bog til ende!

Hvordan du mere konkret bliver en sproglig mester er uden for dette indlægs emne, men jeg vil i hvert fald råde dig til at læse en hel masse forskelligt – også poesi.

Så er der det med tonen. Når jeg siger tonen, så mener jeg den sproglige energi, den følelse, der leder læseren gennem bogen. Hovedpersonens helt personlige stemme, som kan være fortalt i både 1. og 3. person (og også som du-fortæller eller alvidende), men som efter min helt egocentriske mening er lettest at arbejde med i 1. person (andre har lov til at være rørende uenige).

Det er de ting, der gør din hovedperson sær eller genkendelig. Det er de vendinger, han bruger igen og igen og den måde han ser verden på. Det er når Noah i Jeg henter solen ned (Læs den!!!) maler skoven, mens han går gennem den, så træerne falder ud af bogens sider. Det er, når vi præcis ved, hvordan det er at være den indadvendte og usikre hovedperson i Fordelene ved at være en bænkevarmer eller Gåden om Alaska (læs dem begge – de gemmer på rigtig fede karakterer).

Og det er, når vi kan grine (og græde!) over En flænge i himlen, fordi hovedpersonens stemme fortæller os, at nok er historien (endda meget) alvorlig, men det er også en hyldest til kærligheden, og der er plads til varme i læsningen (og det er i øvrigt – efter min mening – derfor bogen er blevet så populær, for der er ingen der KUN gider sidde og græde, når de læser).

Det kan svare sig at bruge noget tid og energi på at lede efter tonen og den sproglige energi, der får din bog til at leve. Det kan du gøre gennem skrivekurser, via flowskrivning eller ved simpelthen bare at kaste dig ud i det, velvidende, at du måske skal skrive det om senere. Det vigtigste er, at du kommer i gang.

3. Få så skrevet den bog!!

Jeg møder RIGTIG mange, der gerne vil skrive en bog.

Nogle af dem er gået (lidt) i gang.

Mange er slet ikke startet.

Nogle af dem har ikke engang en idé endnu.

Vil du være en af dem, der hele livet drømmer om at skrive en bog, men aldrig kommer i gang? Eller vil du være hende, der faktisk prøvede? Og måske endda kommer i gennem nåleøjet?

For et er sikkert: Din bog bliver ALDRIG antaget, hvis du ikke skriver den.

Det første skridt er at gå i gang, og det næste skridt er at blive færdig. Jeg læste engang et interview med en svensk krimiforfatter – måske var det Camilla Läckberg – der fortalte, at alle kunne finde på en historie, men man blev kun forfatter, hvis man havde lim i numsen. Til det vil jeg sige et rungende JA!

Det er ikke hver dag, jeg er inspireret til at skrive, og det er ikke altid inspirationen og de gyldne løsninger bliver sendt ned fra oven. Sommetider sætter jeg mig til computeren og er sur, træt eller ugidelig. Men når jeg går derfra, har jeg alligevel skrevet noget. For det skal jeg.

Og hvis du vil skrive din bog færdig, skal du også skrive på trods af (indsæt selv begrundelse).

Gennem årene er jeg kommet med masser af tips til at komme i gang med at skrive her på bloggen og andre steder – i flæng nævnes: Hurtigskrivning, at skrive uden cencur/med et tørklæde over skærmen, at sende teksten løbende til en skrivegruppe eller betalæser, at lave skriveøvelser, at kaste sig ud i det, at lave plottet først, at vente med at lave plottet – listen er uendelig. Vælg det, der virker for dig – prøv dig frem. Sæt 20 minutter af hver morgen/eftermiddag/aften/i toget og KOM I GANG MED DEN BOG!

Når du er gået i gang, så fortsætter du, til bogen er færdig. Hvis du tror den er dårlig, fortsætter du alligevel, eller også beder du nogen om at læse det (vælg med omhu – den forkerte læser kan dræbe en ellers god skrive-energi!).

Når bogen er færdig, er du parat til at redigere den – og det er et HELT andet punkt. Der ligesom dette punkt i øvrigt gælder alle romaner – ikke kun YA. Men det siger nok sig selv.

Jeg HÅBER at mit indlæg har inspireret dig til at skrive en YA-roman. Jeg glæder mig til at se den i byens boghandler!

Hvad er dit bedste tip til at skrive for unge?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *